Af Annette Mortensen, Jakob Hassing Pedersen, Jens Bregengård, Kit Sanne Nielsen, Marianne Kaas, Niels Lund Poulsen og Vibe Strøier

Perspektiver på supervision

En erhvervspsykologisk antologi

  • Bog
    -
    +
    250,00 kr.
I alt
250,00 kr.
200,00 kr. ekskl. moms
Perspektiver på supervision henvender sig til alle, der interesserer sig for supervision – teoretisk, metodisk og praktisk.

I en tid hvor supervision har vundet stor udbredelse inden for erhvervspsykologien og i en række andre sammenhænge samler denne antologi nogle af de mest benyttede teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision. Den beskriver de systemiske, narrative og eksistentielle tilgange og udfolder en række perspektiver på læring og kompetenceudvikling, organisatorisk kompleksitet, relationen mellem supervision og organisation samt evaluering af supervision.

Bogen egner sig desuden til ledere, konsulenter og andre, som agerer i organisationer, hvor supervision er en aktivitet, der skal skabe udvikling i arbejdet samt til dem, der lader sig supervisere.

Fakta

Udgivelsesår
2008
ISBN (Bog)
978-87-7706-512-5
Antal sider
323

Om forfatterne

AM
Annette Mortensen

Annette Mortensen er cand.psych.aut. og systemisk og narrativt efteruddannet. Annette er specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds- og organisationspsykologi. Annette har i en årrække arbejdet inden for voksenpsykiatrien. Annette er godkendt supervisor ved Dansk Psykiatrisk Selskab, som psykologisk konsulent i socialforvaltningsregi, og ved DISPUK. Fra 2002 har Annette været partner i Inpraxis, hvor hun arbejder med terapi, supervision og undervisning i forhold til terapi. Annette arbejder endvidere som ekstern konsulent i forhold til organisatoriske og samarbejdsmæssige problemstillinger, coaching, supervision og undervisning af konsulenter.

Jakob Hassing Pedersen

Jakob Hassing Pedersen er autoriseret psykolog, partner og direktør i Supervisionshuset. Har redigeret bogen Perspektiver på supervision (2008) og er forfatter og medforfatter til en række fagartikler om organisationspsykologi og supervision.

JB
Jens Bregengård

Cand.psych. og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, partner og adm. direktør i Supervisionshuset. Mangeårig erfaring som konsulent og leder i både private og offentlige virksomheder.

Kit Sanne Nielsen

Kit Sanne Nielsen er uddannet cand.psych. i 1981. Autoriseret psykolog samt specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi af Psykolognævnet. Kit har siden 1985 arbejdet med organisations-, ledelses- og personaleudvikling og etablerede i 1988 egen konsulentvirksomhed. Medlem af Dansk Psykologforening.

VS
Vibe Strøier

Vibe Strøier (1955-2022) var autoriseret cand.psych., specialist-og supervisorgodkendt i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Med udgangspunkt i sin kliniske psykologiske baggrund arbejdede hun i mange år som konsulent, coach og strategisk rådgiver med et særligt fokus på menneskers eksistentielle vilkår.

Om serien

Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.

Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

Relaterede varer