Af Bo Hejlskov Elvén

Problemadfærd ved udviklingsforstyrrelser

og intellektuel funktionsnedsættelse, 2. udgave

  • Bog
    -
    +
    369,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    259,00 kr.
I alt
369,00 kr.
295,20 kr. ekskl. moms
Ny, gennemrevideret udgave af klassikeren på det specialpædagogiske område

Problemadfærd kan fylde meget i relationen til mennesker med særlige behov.

Voldsomme vredesudbrud, ulydighed, selvskadende adfærd, bizar optræden mv. er ofte et problem i skolen, på institutioner og i familien.

PROBLEMADFÆRD er en praktisk og teoretisk bog om, hvordan man håndterer, forstår og forebygger de vanskeligheder, man typisk oplever som personale eller forældre til en person med fx autisme, ADHD og Tourettes syndrom.

Denne nye udgave af Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning er opdateret med ny viden og forskning og tager udgangspunkt i affektteori, mentalisering og low arousal – og har kapitler om tilpasning af krav, stress, advarselstegn, motivation, struktur mv. Bogen gør op med konsekvenspædagogikken og giver metoder, som afspejler det humanistiske menneskesyn, der er grundlaget for specialpædagogik i dag.

Bo Hejlskov Elvén forsvarer også i denne bog et klart fokus på rettigheder for personer med særlige behov, respekt for alle menneskers ligeværd og holdbare pædagogiske metoder – og bandlyser alle former for overgreb.

Bogen har et nyudviklet studiemateriale til supervision og faglig udvikling – og rummer et væld af cases om både børn og voksne, der viser, hvordan man kan få hverdagen til at hænge bedre sammen.

PROBLEMADFÆRD henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer og alle andre professionelle på social- og sundhedsområdet – og til forældre og andre pårørende.

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN (Bog)
978-87-7185-745-0
ISBN (E-bog)
978-87-7185-746-7 (ePub)
Antal sider
242

Om forfatteren

Bo Hejlskov Elvén

Bo Hejlskov Elvén er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige, hvor han bor. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktfuld adfærd og modstand mod personalet.

Relaterede varer