Af Mikael Thastum, Johanne Jeppesen Lomholt, Amalie Dalgaard Nielsen, Ciara Laybourn og Nikita Marie Sørensen

Socialangst hos børn og unge

Håndbog til forældre

  • Bog
    -
    +
    299,00 kr.
I alt
299,00 kr.
239,20 kr. ekskl. moms
Når børn og unge får socialangst, bliver livet svært og begrænset. Der er heldigvis meget, man som forældre kan gøre for at hjælpe sit barn til at overvinde angsten og komme videre i livet.

* NYHED 13. JUNI *

Mange børn og unge får socialangst. Omkring hvert femte barn eller ung rammes af en eller anden form for angst, viser undersøgelser. Socialangst rammer barnets sociale liv og viser sig ved en overdreven frygt for at blive negativt vurderet af andre.

Angsten kan være lammende for det enkelte barn og påvirke livet i familien. Men der er håb forude, og det vigtigste er at blive opmærksom på problemet og søge hjælp så tidligt som muligt.
Det er hovedbudskabet fra den gruppe af angst-eksperter, som i denne bog deler ud af deres viden og erfaringer fra mødet med hundredvis af børn, unge og familier, der har angsten tæt inde på livet.

SOCIALANGST HOS BØRN OG UNGE præsenterer den vigtigste viden om socialangst, så man bliver klædt godt på til at hjælpe sit barn. Bogen er fuld af genkendelige cases og giver masser af gode råd og konkrete strategier til at overvinde angsten. Lærere og andre voksne kan også læse med.

De fleste børn og unge kan med god hjælp lægge angsten helt bag sig. Andre kan lære at holde den i skak. Men alle kan få det bedre og tage fat på livet med fornyet kraft.


Forfatterne er alle tilknyttet forsknings- og undervisningscenteret CEBU – Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge på Aarhus Universitet. Centeret har introduceret behandlingsmetoden Cool Kids i Danmark.

Fakta

Udgivelsesår
2024
ISBN (Bog)
9788771858051
Antal sider
160

Om forfatterne

Mikael Thastum

Mikael Thastum er professor i klinisk børnepsykologi og børnesundhedspsykologi. Han er stifter og tidligere leder af Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) på Aarhus Universitet.

Johanne Jeppesen Lomholt

Johanne Jeppesen Lomholt er psykolog og lektor i klinisk børnepsykologi. Hun er leder af Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) på Aarhus Universitet.

Amalie Dalgaard Nielsen

Amalie Dalgaard Nielsen er aut. psykolog på Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU), specialiseret i kognitiv adfærdsterapi og Cool Kids-metoden.

Ciara Laybourn

Ciara Laybourn er aut. psykolog, specialiseret i Cool Kids-metoden.

Nikita Marie Sørensen

Nikita Marie Sørensen er psykolog, specialiseret i Cool Kids-metoden. Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet.

Fra bogens forord

Bogen kan varmt anbefales til alle, der er tæt på børn og unge med socialangst - særligt selvfølgelig forældre.

Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi med speciale i angst

Relaterede varer