Tilbage efter stress
Forebyggelse er bedre end behandling – det er de fleste enige om. Men med eksplosionen i antallet af danskere, der allerede er ramt af stress, er det mest presserende spørgsmål i forhold til stress efterhånden: Hvad gør man, når man har fået stress? Hvordan bør medarbejder og arbejdsplads reagere for at bremse stressens negative påvirkning og få den stressramte medarbejder ordentligt tilbage igen – og siden forbygge, at medarbejderen får tilbagefald?
Tilbage efter stress bygger på lige dele forskning og erfaring med at coache stresssygemeldte. Den fortæller, hvorfor man bliver stresset, hvad der sker i kroppen, hvordan man kommer sig efter stress, og hvad man kan gøre for at forebygge stress. Den giver konkrete anvisninger på, hvordan man handler på det, der stresser en, opbygger sine ressourcer og i samarbejde med sin leder og arbejdsplads kommer godt tilbage til arbejdslivet igen uden tilbagefald.
Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om, hvordan man overvinder og håndterer stress i arbejdslivet. Det gælder uanset, om man står midt i en stresssygemelding, er tilbage på arbejdet igen, eller leder henholdsvis arbejder sammen med stresssygemeldte medarbejdere.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2018
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-616-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-617-6 (ePub)
- Antal sider
- 224
Om forfatteren
Rasmus Lund-Nielsen er erhvervspsykolog og klinisk psykolog og har i en årrække arbejdet som konsulent, terapeut og foredragsholder i forskellige sammenhænge, særligt med fokus på stressforebyggelse, ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Rasmus har arbejdet med større danske private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutioner som blandt andet Novo Nordisk, Danmarks Tekniske Universitet, Flensby & Partners og A.P. Møller-Mærsk. Han er tilknyttet Københavns Universitet som underviser og er ekstern lektor på Copenhagen Business School.
Siden 2016 redaktør på Tidsskriftet Erhvervspsykologi.
Anmeldelser
Alt i alt vurderes ”Tilbage efter stress” til at være et glimrende og overskueligt værktøj for den sygemeldte stressramte, der får en ”stressramt-hjerne-venlig” bog, som er nem at gå til med små velstrukturerede afsnit og ikke mindst høj faglighed, der også gør bogen relevant og oplagt til arbejdsgivere eller andre faggrupper, der beskæftiger sig med denne sårbare målgruppe. Jeg kan kun – og har allerede varmt anbefalet bogen til både kollegaer og sygemeldte stressramte.
Linda Jepsen, Dansk Psykolog Forening
★★★★★
Rasmus Lund-Nielsen har skrevet en god allround bog om, hvordan den enkelte overvinder og håndterer stress i arbejdslivet [...] Alt i alt en fin bog uden løftende pegefingre. Den bygger på lige dele forskning og forfatterens erfaring med at coache stress-sygemeldte.
Ulla Bechsgaard, Jyllands-Posten
Læs mere af Rasmus Lund-Nielsen
Debatindlæg: Vi tackler stress helt forkert.
Politiken 22. maj 2018.
Debatinterview: For mange arbejdspladser lader stressramte i stikken.
Kristeligt Dagblad 23. juni 2018
Debatindlæg: En arbejdsuge på 30 timer vil ikke give mindre stress.
Politiken 2. januar 2017.
Relaterede varer
-
Kort & godt om SVÆRE SAMTALER
God ledelse indebærer, at man indimellem tager dialoger med sine medarbejdere om svære emner. Denne bog byder på konkrete metoder, eksempler og råd, som tilsammen giver dig inspiration og nye strategier til at håndtere de samtaler, du måske har en tendens til at undvige.
225,00 kr. -
Kort & godt om UNGE & STRESS
Hvad er stress? Hvorfor bliver unge stressede? Hvad sker der i kroppen? Hvordan kan forældre, lærere og unge selv reducere og forebygge stress?
225,00 kr. -
Engagement i organisationer
Viser hvordan organisationer ved at arbejde med engagementet ikke alene kan øge motivation og trivsel og forebygge stress, men også skabe inspirerende arbejdsmiljøer og organisationer.
300,00 kr. -
Fem gode minutter på jobbet
100 mindfulnessøvelser, der kan hjælpe dig med at begrænse stress og yde dit bedste på jobbet.
200,00 kr. -
Det essentielle
Du er langt fra effektiv, når du forsøger at gøre det hele og siger “ja” til alle. Ledelseskonsulent, blogger, foredragsholder og forfatter Greg McKeown introducerer her begrebet "essentialisme". Det handler ikke om at få mere fra hånden
300,00 kr. -
Travl
Hvis du vil lære at tage kontrol over din karriere – og dit liv – skal du sørge for at tage dig tid til at læse denne bog.
300,00 kr. -
Lederens stresshåndbog
Lederen har et særligt ansvar for at opdage, håndtere og forebygge stress på arbejdspladsen. Her får du som leder en række enkle modeller og dialogværktøjer, der støtter dig i at agere hensigtsmæssigt og kompetent i forhold til stress, både på individ-, gruppe- og organisationsniveau.
300,00 kr. -
Kort & godt om STRESS
Opdateret og revideret med den sidste nye viden og forskning om stress. 2. udgave indeholder desuden et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet.
225,00 kr.