Tine Kristensen

Om forfatteren

Tine er AKT-vejleder, supervisor, ungdomscoach, vejleder/rådgiver i kognitiv angsthåndtering for børn, unge og deres forældre, fagbogsforfatter og oplægsholder. Hun er uddannet pædagog og har en bred erfaring inden for både special- og normal området. De sidste 15 år har hun arbejdet i grundskolen som AKT-vejleder med fokus på både børn og voksnes trivsel i skolen. Hun har flere efteruddannelser og kurser inden for AKT-området og har en uddannelse som supervisor fra Kempler instituttet. Derudover er Tine uddannet ungdomscoach og rådgiver/vejleder i kognitiv angsthåndtering for børn, unge og deres forældre.

Tine har gennem de sidste 15 år haft fokus på trivsel og relationers betydning for udvikling og læring. Noget af det, der især har inspireret Tine, er den nyeste forskning inden for mobning, hvor fokus er skiftet fra et individperspektiv til fokus på de trygge inkluderende fællesskabers betydning for den enkeltes og gruppens trivsel.

Tine har været ansvarlig for at opbygge og udvikle AKT-funktionen på to forskellige skoler. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Hun har haft ansvaret for at udvikle og igangsætte forskellige forebyggende og indgribende tiltag for at øge både elevers og voksnes trivsel på skolerne. Fx inden for kendskab og venskab på tværs af årgange, Klassemødet og konflikthåndtering. Tine har i samarbejde med Helle Overballe Mogensen og to klubpædagoger udviklet et kursus i vredeshåndetering for elever: ”Genstart”. Derudover har hun individuelle forløb med børn og unge med og i socio-emotionelle problematikker.

Et andet af Tines kompetenceområder er vejledning af klasseteams i brug af konkrete praksisnære redskaber i forhold til at arbejde med den enkeltes og klassers trivsel og udvikling.

Sideløbende med arbejdet for elevernes trivsel har Tine været meget optaget af lærere og pædagogers trivsel og samarbejde i skolen. Hun har derfor taget en uddannelse som supervisor og coach, hvilket betyder, at hun gennem de sidste 13 år har tilbudt både individuel- og gruppesupervision til lærere og pædagoger. Hendes fokus har blandt andet været på stress og de udfordringer som lærer og pædagoger står i dagligt samt på teamsamarbejde og det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Hun har haft som mål at kvalificere den professionelle refleksionspraksis.

De seneste år har Tine yderligere haft fokus på forældresamarbejdets betydning for elevernes trivsel i skolen. Hun holder løbende oplæg for forældre om deres rolle og den betydning deres samarbejde har for at støtte op om trivslen i klassen. Tine har været meget optaget af den nyeste forskning inden for mobning og fællesskabets betydning for trivsel og inklusion. Herudover er hun også meget interesseret sprogets evne til at skabe virkeligheden.

Tine har løbende gennem årene holdt forskellige oplæg om AKT og forskellige trivselsfremmende tiltag på lærerseminariet samt på både privat- og folkeskoler.


Det siger forfatteren om tilblivelsen af TAKT i skolen (2016)

"I mit virke som AKT-vejleder på Møllevangskolen i Aarhus har jeg været så heldig at have et meget tæt samarbejde med Helle Overballe Mogensen. Helle er en utrolig dygtig og erfaren inklusionsvejleder, forfatter og kursusholder. Helles store viden om særlige børns rolle og behov i læringsfællesskabet har været en stor inspirationskilde i mit arbejde. Hun har lært mig alt, hvad jeg ved om børns hjerner og vi har i fællesskab udviklet mange spændende tiltag til øget trivsel i skolen for både professionelle og børn.

Vores fælles arbejdsopgaver fremstår næsten altid komplekse og tæt relaterede. Mit hovedfokus er på fællesskabet og Helles på det individuelle barn. Men jo mere vi arbejder sammen, des tydeligere er det, at det er umuligt at adskille AKT- og inklusionsfunktionen, da de begge er hinandens forudsætninger. Inklusions- og AKT-opgaven er to sider af samme sag – det er faktisk én og samme sag. Det er ikke muligt for Helle som inklusionsvejleder at skabe trivsel hos en særlig elev, hvis fællesskabet ikke vil lukke vedkommende ind på de præmisser, han nu engang har brug for. Det er heller ikke muligt for en mig som AKT-vejleder at bidrage til at skabe et stærkt klassefællesskab, hvis enkeltelever til stadighed udfordrer de fælles rammer og skaber utryghed ved en uforudsigelig eller eksempelvis udadreagerende adfærd. Inklusion af elever med særlige behov forudsætter, at man befinder sig i et fællesskab i trivsel og i et inkluderende fællesskab, der rummer alle. Der er så mange overlappende felter, at det i praksis ikke giver menig at tale om dem hver for sig.

Da Helle og jeg, i forbindelse med skolereformen, fik timer til at udvikle på en værktøjskasse med redskaber til trivselsarbejdet i skolens klasser, stod det yderligere klart, at vores kerneopgaven var den samme: trivsel. Kort efter begyndte ideen til TAKT i skolen at tage form. Materialet er således opstået som et konkret arbejdsredskab i vores hverdag. TAKT i skolen har været på vej længe, da vi har haft dybt fokus på, at materialet skulle dække så meget af vores fælles viden som muligt, men stadig forblive overskueligt og helt praksisnært. Vi tror på, at dette er lykkedes og vi er stolte af at have udviklet Orkestermodellen, som er det bærende element i TAKT i skolen. Orkestermodellen er løbende afprøvet i praksis på vores skole, Møllevangskolen i Aarhus, og den er præsenteret for lærere og pædagoger på talrige kurser i hele landet.  Alle steder er den blevet rigtig godt modtaget, og refleksionerne i forbindelse med fagfolkenes kommentarer gør os sikre på, at den har stor praksisrelevans.

Vores fælles fokus vil fremover være på begrebet trivsel som den grundlæggende forudsætning for læring. Jeg har i vores samarbejde om TAKT i skolen fået endnu større viden om og forståelse for det særlige barns rolle i læringsfællesskabet og de udfordringer, der ligger bag. Det er blevet meget tydeligt hvor stor betydning de trygge læringsfællesskaber har for inklusion og trivsel for alle.


Udgivelser på Dansk Psykologisk Forlag

  • Sammen med Helle Overballe Mogensen står Tine bag TAKT i skolen (2016).

    TAKT står for Trivsel, Anerkendelse, Kommunikation og Teamwork, som er afgørende forudsætninger for et lærende fællesskab. TAKT er et teamredskab, der kan bidrage til at skabe en helhed i den pædagogiske indsats og samtidig giver konkrete og overskuelige trivselsredskaber.

    Forfatterne ser AKT og inklusion som to sider af samme sag med så mange overlappende felter, at det i praksis ikke giver mening at tale om dem hver for sig. Det er ikke muligt for en inklusionsvejleder at skabe trivsel hos en enkelt elev, hvis fællesskabet ikke vil lukke vedkommende ind på de præmisser, han nu engang har brug for. Det er heller ikke muligt for en AKT-vejleder at bidrage til at skabe et stærkt klassefællesskab, hvis enkelte elever til stadighed udfordrer de fælles rammer og skaber utryghed ved en uforudsigelig eller eksempelvis udadreagerende adfærd. Trivsel og læring forudsætter et trygt fælleskab.

    Henvender sig til alle, især teams, som i skoleregi varetager den enkelte klasses læring og trivsel. Materialet er relevant for PPR, pædagogiske ledere samt AKT- og inklusionsvejledere, og det kan bruges på alle klassetrin.

 

Undervisning TAKT står for Trivsel, Anerkendelse, Kommunikation og Teamwork, som er afgørende forudsætninger for et lærende fællesskab. TAKT er et teamredskab, der kan bidrage til at skabe en helhed i den pædagogiske indsats og samtidig giver konkrete og overskuelige trivselsredskaber.

399,00 kr. m/moms

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

,
Giver dig 4 værktøjer, der hjælper dig med at få vendt gruppens dynamik, så flere af gruppens gode kræfter kommer i spil, og flere tager et medansvar.
Udkommer Onsdag 20. september 2017

,
Til alle, der gerne vil styrke deres tanker, og få det bedste ud af det gode hoved, de har.
Udkommer Tirsdag 26. september 2017

Vi har brug for din hjælp! Normindsamlingen er sidste fase i udviklingen af vores nye test, SEF - Sprog og Eksekutive Funktioner. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Mandag 1. januar 2018

,
Hjælp os med at få færdiggjort SPA, så testen kan komme ud og skabe værdi i praksis i arbejdet med børn og unge med vanskeligheder. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Onsdag 1. august 2018

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Alle forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.