
Kontakten kan være så udfordret, at det svækker oplevelsen af tilknytning.
Barnets adfærd og forældrenes reaktioner kan også give anledning til bekymring blandt de fagfolk, som omgiver barnet i hverdagen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en svækket forbundethed mellem forælder og barn skyldes autisme eller manglende omsorgsevne hos forældrene. Dette stiller store krav til det faglige personale og kan samtidig være et område, der er så tabubelagt, at det udfordrer det vigtige samarbejde med forældrene.
Denne bog gør op med tabuet gennem oplysning og inspiration. Undervejs i bogen møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver, der tager udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre mellem børn med autisme og deres nærmeste omsorgspersoner. Bogen henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger og psykologer samt til forældre og øvrige pårørende til et barn med autisme.
Autisme og tilknytning er skrevet af Birgitte Mølgård, hvis søn har autisme, Lennart Pedersen, der er chefpsykolog på Center for Autisme, og Jeanette Ringkøbing Rothenborg, der er kommunikationschef på Center for Familieudvikling og forfatter til flere bøger om autisme. Bogen rummer også bidrag af Cathriona Cantio og Sarah Parlar, som begge er psykologer.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2017
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-210-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7185-554-8 (ePub)
- Antal sider
- 144
Anmeldelser
Lad det være sagt med det samme, denne bog bør alle fagpersoner, der arbejder med familier, som har børn med autisme læse og forstå. Så en STOR anbefaling herfra.
Dorthe Hölck, Go Between
Jeg har fået rigtig mange gode input af at læse bogen og vil klart anbefale andre at læse den.