
AUTISME PÅ ARBEJDE kortlægger de mest kendte udfordringer, autister kan opleve på jobbet. Bogen er fyldt med viden, eksempler og praktiske øvelser til, hvordan man helt konkret håndterer svære situationer, fx hvordan man indgår i forskellige sociale sammenhænge på jobbet.
Gennem bogens forløb på syv trin præsenteres redskaber til at håndtere stress, følelsesmæssige og sociale udfordringer og andre vanskeligheder med fx sansebearbejdning:
Trin 1: Redskaber til stresshåndtering
Trin 2: Redskaber til håndtering af sansefølsomhed
Trin 3: Redskaber til sociale færdigheder
Trin 4: Redskaber til opmærksomhed
Trin 5: Redskaber til tænkning
Trin 6: Redskaber til planlægning
Trin 7: Udform din personlige jobplan.
Bogen er til dig, der enten er i arbejde, gerne vil søge nyt eller står over for at skifte job. Bogen kan også læses af mentorer, kollegaer, ledere eller familiemedlemmer til mennesker med autisme.
Oversat fra engelsk af Jacob Giese.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2024
- ISBN (Bog)
- 9788771856217
- ISBN (E-bog)
- 9788771856224 (ePub)
- Antal sider
- 168
VIDEO- OG LYDOPTAGELSER
Bogens forfattere gengiver mundtligt (på engelsk) de faglige tekster til de enkelte trin i en række tilhørende videoer. Forfatterne har desuden indlæst lydoptagelser til meditations- og muskelafspændingsøvelserne i forløbet: Redeem (jkp.com) (brug adgangskoden MMWZXGG).
Fra bogens danske forord
Vi har brug for alle mennesker i vores samfund. Vi har brug for at sikre, at mennesker med autisme både føler sig trygge og tilpas på en arbejdsplads, men også at de kan udføre deres arbejde mest optimalt. Det kræver, at vi alle gør en indsats for, at flest mulige lykkes i arbejdslivet. Denne bog er et væsentligt bidrag til, at autister kan få den nødvendige opbakning.
Kirsten Callesen, psykolog med speciale i autisme
Anmeldelser
Med sine konkrete trin og fokus på praktiske løsninger viser bogen, hvordan vi kan gøre arbejdspladser mere rummelige og mangfoldige.