Af Jan Kaa Kristensen

Bliv skilt – uden at gå i stykker

  • Bog
    -
    +
    280,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    199,00 kr.
  • Lydbog
    -
    +
    199,00 kr.
I alt
280,00 kr.
224,00 kr. ekskl. moms
En skilsmisse er en stor livsomvæltning og halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude.

Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt.

Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene.

Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn.

Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig.

Kapiteloversigt:

  1. Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlinger
  2. Find et realistisk samarbejdsniveau
  3. Giv dig selv omsorg
  4. Skab dit nye liv
  5. Bliv gode nok forældre hver for sig
  6. Giv børnene, hvad de har brug for
  7. Hent støtte fra netværket
  8. Søg hjælp, når samarbejdet bliver svært
  9. Forbliv gode samarbejdspartnere
  10. Når der er andre forhold på spil

Fakta

Udgivelsesår
2019
ISBN (Bog)
978-87-7158-752-4
ISBN (E-bog)
978-87-7158-754-8 (ePub)
ISBN (Lydbog)
978-87-7158-751-7. Mp3 download, 197 minutter
Antal sider
168

Om forfatteren

Jan Kaa Kristensen

Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne “Forældre sammen – hver for sig” og “Delebørn – hele børn”. Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk.

Anmeldelser

Gid jeg havde haft denne bog, da jeg blev skilt.

Skilsmissefar og testlæser af bogen

Virkelig god og velskrevet bog om et svært emne […] Bogen er solidt funderet i forskning og beskriver både ud fra børn og voksnes perspektiv. Den giver gode råd til, hvordan du kan være en god nok forælder for dine børn, og hvad du skal undgå at gøre.

Sundhedsplejersken

Virkelig velskrevet og letlæst bog om et svært emne. Forfatteren formår at komme ind på de svære ting i en skilsmisse på en konstruktiv måde med mange konkrete råd til læseren.

Inger Nygaard Kaad, DBC lektør

Når mine klienter har spurgt mig, om jeg kender en god bog, der kan støtte i processen i forbindelse med en skilsmisse og tiden efter, så har jeg ikke kunnet give dem en titel. Det kan jeg nu. Jan Kaa Kristensen har nemlig skrevet: "Bliv skilt uden at gå i stykker." Lad mig bare sige det med det samme: Jeg kan ret godt lide den bog [...] Der er ingen hurtige løsninger og "du skal bare lige", og heller ingen skyld og skam i krogene. Tværtimod giver bogen en stærk hånd i ryggen og en række konkrete og overskuelige skridt at gå - alt sammen i retning mod det gode nok samarbejde. Er du på vej i skilsmisse, står du midt i den, har du allerede stået der længe, er mit bud at der er hjælp og ro at hente i "Bliv skilt uden at gå i stykker".

Psykolog Heidi Agerkvist

Relaterede varer