
Den kreative kraft
Teori U omsat i liv, læring og lederskab
For at innovation kan føre til egentlige nyskabelser og til udvikling, der gør en forskel, er det nødvendigt at forstå den kreative kraft, som ligger bag innovation samt de psykologiske mekanismer, der er på spil, når vi arbejder med kreative processer og innovation.
Denne brugsbog tager udgangspunkt i C.O. Scharmers bog Teori U og beskriver, hvordan teorien kan kobles til vigtig psykologisk viden og bruges professionelt i skabelsen af kreative processer og nye resultater. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvad man kan gøre for at arbejde med og træne de tre hjørner i innovationslederens opmærksomhedstriangel: innovationsledelse, ledelse af grupper og selvledelse.
Den psykologiske baggrund for innovationsledelse fordybes i interview med fagpersonerne Boje Katzenelson, Benedicte Madsen, Lene Tanggaard, Kit Sanne Nielsen, Jette Fog, Eva Hildebrand, Carsten René Jørgensen, Majken 1coby, Lotte Darsø, Thorkil Molly-Søholm og Svend Brinkmann.
Desuden indeholder bogen beretninger af Caroline Søeborg Ahlefeldt, Niels Johan Juhl-Nielsen, Bjarke Ingels, Karen Ingerslev, Ouafa Rian, Peter Bastian, Rasmus Groes Thomsen, Stine Clasen og Lars Pehrson.
Den kreative kraft i innovationsledelse henvender sig til konsulenter, ledere og medarbejdere.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2010
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-632-0
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7706-814-0 (ePub)
- Antal sider
- 253
Om serien
Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.
Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.
Anmeldelser
Det er værdifuldt, at der nu foreligger en bog om Teori U’s psykologi i praksis, en bog, hvor hovedvægten ligger på de psykologiske aspekter af Teori U og det praktiske arbejde med teorien - specielt i innovationssammenhænge.
Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Forventet levering: 2 uger
Denne bog bliver trykt, når du bestiller den (print-on-demand). Derfor skal du forvente lidt længere leveringstid. Normalt 2-3 uger.
OBS: Der er ingen returret på bøger, der er trykt i print-on-demand.