Af Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen

DPU 0-6 år – Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, 4. udgave

  • Antal
    -
    +
    600,00 kr.
I alt
600,00 kr.
480,00 kr. ekskl. moms
Ny udgave af DPU 0-6 år - køb af vejledningen forudsætter, at institutionen har licens til DPU 0-6 år.

Køb af ekstra eksemplarer af vejledningen forudsætter, at institutionen har licens til DPU 0-6 år.

DPU 0-6 år (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) understøtter pædagogernes samarbejde om det enkelte barn i dets sociale kontekst og bidrager til en konstruktiv dialog blandt pædagogerne om den pædagogiske planlægning i daginstitutionen. Det kan samtidig understøtte samarbejdet med forældrene.

Materialet er baseret på den forskning og viden om udviklingspsykologi og neuropsykologi og omfatter ni vigtige udviklingsområder, der tilsammen giver et nuanceret helhedsbillede af barnets udvikling:

  • Opmærksomhed
  • Hukommelse
  • Leg og aktiviteter
  • Sprog og kommunikative kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Selvregulering
  • Grovmotorik
  • Finmotorik
  • Færdigheder i dagligdagen

Redskabet kvalificerer arbejdet med de seks læreplanstemaer i den styrkede pædagogiske læreplan: alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science, kultur, æstetik og fællesskab. DPU 0-6 år er tilpasset de aktuelle praksisser i dagtilbud, dagpleje samt i specialpædagogiske miljøer. DPU 0-6 år understøtter endvidere det pædagogiske personale i undersøgelse og afklaring af bekymringer omkring børns udvikling og DPU 0-6 år indgår ofte i dialogen med medarbejderen fra fx PPR.

Fakta

ISBN
9788771852264
Antal sider
120

Om forfatterne

Jørgen Lyhne

Jørgen Lyhne er neuropsykolog og har i over 30 år varetaget videreuddannelse af lærere og pædagoger inden for psykologi, neuropsykologi og specialpædagogik, bl.a. som lektor ved VIA Efter- og videreuddannelse. Han er forfatter til flere bøger og artikler og har tidligere været redaktør på tidsskriftet Kognition & Pædagogik.

Anna Marie Langhoff Nielsen

Anna Marie Langhoff Nielsen er specialpædagog, kandidat i pædagogisk antropologi, neuro- og specialpædagogisk konsulent, VISO-specialist, forfatter og foredragsholder.

Årslicens til DPU 0-6 år

Køb af en *årslicens til DPU 0-6 år giver en institution et års adgang til mit.dpf.dk, et administrations- og scoringsprogram, der tilbyder følgende:

  • Ca. 500 udsagn med tydelig forankring i udviklings- og neuropsykologi – til vurdering og indkredsning af barnets udvikling og udviklingspotentiale. Opdeling af udsagn i 13 udviklingstrin fra 0 til 6 år.
  • Ubegrænset brug af administrations- og scoringsprogrammet på mit.dpf.dk: Mulighed for at lave så mange udviklingsbeskrivelser, der ønskes, og at generere rapporter på baggrund af resultaterne.
  • Brugervenlig og intuitiv platform, som automatisk udregner trinværdi og genererer udviklingsprofil, og som understøtter det videre arbejde med den kvalitative udviklingsbeskrivelse og zonen for nærmeste udvikling.
  • Fleksibelt administrationsprogram, som gør det nemt for administrator at oprette og slette brugere, at oprette Teams med udvalgte medarbejdere osv.

*) Licensen gælder til én institution. Hvis DPU 0-6 år ønskes anvendt på flere institutioner, bestilles et tilsvarende antal licenser.

Indhold

DPU 0-6 år, 4. udgave indeholder:

  • Relevante teoretiske afsnit
  • Udførlig metodisk vejledning til brugeren i anvendelsen af DPU 0-6 år
  • Konkrete forslag til, hvad man skal være særligt opmærksom på i sin observation af barnet på det enkelte udviklingsområde
  • Information om, hvilke delelementer af et udviklingsområde der undersøges
  • Case-eksempler

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede varer