Kognitiv remediering
En vejledning til behandling af kognitive vanskeligheder
Samlet set har det kognitive funktionsniveau væsentlig betydning for den enkeltes evne til at følge en uddannelse, passe sit arbejde, regulere følelser og indgå i og fastholde sociale relationer. Derfor er det også vigtigt at sætte ind og behandle kognitive vanskeligheder, uanset om de er en følge af stress, psykisk sygdom, neurologiske tilstande eller andre tilstande, der påvirker hjernen.
KOGNITIV REMEDIERING er en psykologisk behandlingsform, der støtter og udvikler de kognitive kompetencer og dermed også personens emotionelle og sociale funktionsniveau. Den rette psykologiske intervention kan øge det kognitive funktionsniveau og livskvaliteten, styrke selvværdet og generelt give en bedre forståelse af egne vanskeligheder.
KOGNITIV REMEDIERING er en terapeutisk intervention, der spænder fra træning af basale kognitive funktioner til udvikling af bedre problemløsningsevner og metakognition. Kognitiv remediering tager ikke udgangspunkt i en specifik terapeutisk retning, og den kan integreres med og fungere som overbygning til andre terapeutiske traditioner.
KOGNITIV REMEDIERING er også titlen på denne bog, der er en vejledning i, hvordan man undersøger og behandler kognitive vanskeligheder. Bogen giver konkrete redskaber og praktiske øvelser til træning af fx opmærksomhedsfokus, tilpasning af de problemløsningsstrategier, som personen allerede anvender, og bredere adfærdsregulerende redskaber.
Bogen henvender sig til psykologer, læger, sygeplejersker, pædagoger, lærere og behandlere, der arbejder med at undersøge, støtte og genoptræne kognition hos personer, som er kognitivt udfordret.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2021
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-715-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-716-6 (ePub)
- Antal sider
- 208
Arbejdsark med øvelser
Covid-19 senfølger i form af kognitive vanskeligheder
Sundhedsstyrelsen beskriver, at både forskningen og klinikken viser, at en del af dem som har haft COVID-19 udvikler senfølger i form af kognitive vanskeligheder. Det ses efter både milde og svære sygdomsforløb.
Kognitive vanskeligheder har afgørende betydning for, om man bliver i stand til at vende tilbage til uddannelse og erhverv efter et sygdomsforløb, ligesom vanskelighederne udgør en betydelig risikofaktor for udvikling af psykisk sygdom. Ved langvarige kognitive følgevirkninger til COVID-19 infektion er det derfor relevant at tilbyde behandling målrettet det kognitive funktionsniveau.
Kognitiv remediering er en psykologisk behandlingsform, der er rettet mod at afhjælpe og træne kognitive vanskeligheder. Behandlingsformen udvikler de kognitive ressourcer, afhjælper vanskelighederne og øger derigennem det samlede funktionsniveau og den generelle mentale trivsel.
I bogen Kognitiv remediering introduceres og vejledes behandleren til at arbejde målrettet og specifik med de kognitive vanskeligheder, der kan være relateret til COVID-19 i form af problemer med koncentration, nedsat evne til at problemløse og skabe overblik samt øget træthed
Anmeldelser
Kognitiv Remediering giver konkrete redskaber og praktiske øvelser til træning af fx opmærksomhedsfokus, tilpasning af de problemløsningsstrategier, som personen allerede anvender, og bredere adfærdsregulerende redskaber.
Magasinet P
Relaterede varer
-
Skarpe tanker
Forstå din hjerne – og bliv skarpere til at lære nyt, huske og løse problemer.
280,00 kr. -
Den sårbare hjerne
Med afsæt i den nyeste neuropsykologiske viden kortlægges det, hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for hjernens udvikling og funktion.
330,00 kr. -
Grundbog i kognitive metoder
Første del giver en nuanceret indføring i de kognitive metoder. Med forankring i den kognitive model kortlægges terapiens stadier, miljøterapi, klassiske, transdiagnostiske og nyere metoder, bl.a. skemafokuseret terapi, ACT og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Anden del omhandler de kognitive metoder i praksis.
530,00 kr. -
Arbejdshukommelse
Din evne til at bearbejde informationer påvirker næsten alt, hvad du gør. Målrettede øvelser og simple rutiner i hverdagen kan skærpe din arbejdshukommelse.
350,00 kr. -
Kort & godt om HJERNERYSTELSE
Hvad er en hjernerystelse? Hvad er de typiske følger efter en hjernerystelse, og hvad skal man gøre for at komme sig?
195,00 kr.