
Kort & godt om ANSÆTTELSESSAMTALEN
Ansættelse af medarbejdere er afgørende for virksomheders overlevelsesevne, og i kampen om et stadigt mindre ansøgerfelt må man styrke indsatsen for at finde den rette kandidat. Det betyder, at der skal træffes en række strategiske og metodiske valg i rekrutteringsprocessen, ikke mindst i forbindelse med ansættelsessamtalen. For man skal vide, hvad man vil vurdere, før man kan beslutte, hvordan man vil vurdere det.
KORT & GODT OM ANSÆTTELSESSAMTALEN giver baggrund, viden og anbefalinger til, hvad der er hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige valg i ansættelsessamtaler, uanset virksomhedens størrelse, jobtype og niveau.
Bogen henvender sig til alle, der arbejder med ansættelsesprocesser og deltager i ansættelsessamtaler: ledere, HR-ansvarlige, deltagere i ansættelsesudvalg, tillidsrepræsentanter osv. Desuden vil ansøgere, studerende og udbydere af rekrutteringsydelser med fordel kunne læse bogen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2022
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-954-2
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-955-9 (ePub)
- Antal sider
- 144
Om Kort & godt-serien
Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.
Anmeldelser
Det er en god bog med et specielt konkret fokus, men er det det man har brug for, er det en letlæst og meget kompetent bog
Elsebeth B. Nielsen, PsykologiInformation
En inspirerende og letforståelig bog med praktiske råd og værktøjer til, hvordan man kan gennemføre en konstruktiv og hensigtsmæssig ansættelsessamtale. De mange eksempler og cases er rigtig gode for at man kan stå stærkere, når man skal finde den rette kandidat blandt ansøgerne.