Af Helle Lindahl

Noah skal i skole

En højtlæsningsbog om det første skoleår

  • Bog
    -
    1
    +
    300,00 kr.
  • E-bog
    -
    1
    +
    209,00 kr.
I alt
300,00 kr.
240,00 kr. ekskl. moms
Højtlæsningsbog om det vigtige første skoleår. Vi følger Noah, hans familie og klassekammerater i skolen og hjemme. Kapitlerne passer til 20 min. oplæsning.

Noah skal i skole handler om det vigtige første skoleår. Vi følger drengen Noah, hans familie og klassekammerater i skolen og derhjemme og får et helt særligt indblik i, hvordan det føles at være seks år og starte i skole. Hvor spændende – og en smule skræmmende – det kan være, når man har været vant til at være en af de største i børnehaven og nu pludselig er blandt de mindste i skolen.

Noah skal i skole er oplagt til højtlæsning for elever i 0. og 1. klasse. Kapitlernes længde er afstemt, så de passer til ca. 20 minutters oplæsning om morgenen, eller mens børnene spiser, og hvert kapitel efterfølges af relevante samtalespørgsmål. Bogen indeholder desuden arbejdsmateriale med afsæt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Arbejdsmaterialet er opbygget som et idekatalog til læreren og vil kunne indgå som en naturlig del af klassens årsplan.

Noah skal i skole er også velegnet til oplæsning i førskolegruppen/storegruppen i børnehaven. Særligt pædagoger, der arbejder med brobygning, kan bruge bogen i overgangsfasen fra børnehave til skole. Skolepædagoger, der arbejder med skolestart og nye skoleelever, vil kunne hente inspiration og gode pædagogiske ideer til at bringe leg ind i undervisningen.

Noah skal i skole kan også læses højt af forældre eller bedsteforældre, som gerne vil støtte og forberede barnet på skolestarten.

Fakta

Udgivelsesår
2018
ISBN (Bog)
978-87-7158-503-2
ISBN (E-bog)
978-87-7158-504-9 (ePub)
Antal sider
240

Om forfatteren

Helle Lindahl

Helle Lindahl er uddannet socialpædagog. Har arbejdet som pædagog i mere end 25 år, bl.a. med førskolegrupper i børnehaven, som støttepædagog i 1. og 2. klasse og som børnehaveklasselærer.

Om forfatteren

Helle Lindahl er uddannet socialpædagog og har arbejdet som pædagog i mere end 25 år, bl.a. med førskolegrupper i børnehaven, som støttepædagog i 1. og 2. klasse og som børnehaveklasselærer.

Anmeldelser

Jeg kan klart anbefale, at hvis man arbejder med børn i børnehaveklasser, forårs sfo eller måske endda i storbørnsgrupper i dagtilbud, så vil man kunne få rigtig meget ud af denne bog.  Det er en dejlig bog, at have i sit oplæsningsrepertoire.

Nikolaj Warming, SFO leder, Vemmedrup Skole

”(Min datter) glædede sig hver dag til det blev aften, og vi skulle læse endnu et kapitel. Det siger en hel del og kunne godt stå for sig selv som en boganmeldelse fra en 6-årig. (…) Alt i alt en god bog – min datters ked-af-det-hed, da bogen var slut, siger en del. Det var især alt det, der vækkede genklang, som hun synes var spændende; at kunne spejle sig selv og sine nye klassekammerater i Noah, hans familie og venner.”

Charlotte Ljunggren, psykolog i Mödra- och barnhälsovården i Malmö,  P - Psykologernes Fagmagasi

Med denne bog kommer man langt i færdigheds- og vidensmålene i dansk ved brug af arbejdsmaterialet i børnehaveklassen. Billedmaterialet er flotte genkendelige stregtegninger.

Læsepædagogen 

Anmeldercitater

"Når man læser bogen, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at Helle Lindahl ved, hvilken målgruppe hun skriver til. Bogen er skrevet med virkelig stor indsigt i, hvad der er vigtigt på dette alderstrin. Og de emner, der tages fat på, er emner, der hvert eneste år fylder i hverdagen i børnehaveklassen. (...). En fantastisk god samtalebog, som jeg vil give min allervarmeste anbefaling."

Lene Krogh Larsen. Hele anmeldelsen bringes i Skolestart nr. 3 / 2018

Relaterede varer