SKRIV derudad – Lærervejledning 5. klasse
Og skriv i virkeligheden
I materialet til 5. klasse skal eleverne skrive i fremstillingsformerne beskrivende, reflekterende, argumenterende og berettende. De skal arbejde med fire forløb, hvor de skal skrive noveller i miniformat, forklare noget vigtigt, argumentere for en sag og skrive en portrætartikel. Til hvert forløb møder eleverne forskellige modeltekster inden for forskellige fremstillingsformer.
Med lærervejledningen får du teori- og praksisbeskrivelser af situeret fremstilling i danskundervisningen og eksempler på, hvordan du gør skriveundervisningen autentisk og meningsfuld for eleverne. Der er beskrivelser af, hvordan du selv kan lave forløb målrettet til din klasse, og der er forklaringer og beskrivelser til undervisningen med SKRIV derudad 5.
Med SKRIV derudad lærer eleverne at skrive i autentiske skrivesituationer. Materialet sætter elevernes skrivekompetencer i spil og gør skrivningen meningsfuld for eleverne.
Formålet med materialet er:
- at gøre skrivningen autentisk, brugbar og meningsfuld for eleverne
- at ruste eleverne til bevidst at målrette deres tekster til en bestemt modtager
- at give eleverne indblik i deres egne valg omkring tekstens afsender, æstetik og tekstnormer
- at lade eleverne arbejde med stavning og grammatik i en kontekst, når det giver mening for indholdet, for modtageren, for afsenderen og for tekstens norm.
Materialet SKRIV derudad omfatter en elevbog til 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse og 5. klasse og en lærervejledning til hvert klassetrin.
SKRIV derudad er inspireret af situeret fremstilling og forsøger at sætte eleverne i autentiske skrivesituationer. Eleverne skal ikke skrive til læreren, de skal skrive til virkelige modtagere med et virkeligt formål og et indhold, der kan bruges til noget.
Materialet danner desuden bro mellem undervisningsmaterialet AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet og stave- og grammatiksystemet STAV.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2020
- ISBN
- 978-87-7158-855-2
- Antal sider
- 60
Anmeldelser
SKRIV derudad er forud for sin tid. Der er lige kommet nye retningslinjer til den skriftlige afgangsprøve i dansk, som betyder, at eleverne nu skal tage udgangspunkt i de syv forskellige fremstillingsformer og IKKE i genren. Hvilket jo præcis er det, SKIRV derudad arbejder ud fra.
Lærer Dorthe Aspegren Bendixen, Forældreskolen i Århus
målgruppe
Materialet tager udgangspunkt i niveauet for 5. klasse, men kan sagtens bruges til 6. og 7. klasse også.
Relaterede varer
-
SKRIV derudad 5 - Elevbog 5. klasse
I materialet til 5. klasse skal eleverne skrive i fremstillingsformerne fortællende, forklarende, argumenterende og beskrivende.
85,00 kr. -
SKRIV derudad 4 - Elevbog 4. klasse
I materialet til 4. klasse skal eleverne skrive i fremstillingsformerne beskrivende, reflekterende, argumenterende og berettende.
85,00 kr. -
AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet - AKTIVITETSMAPPE
Med AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet (4.-6. klasse) lærer eleverne at arbejde med teksttyper i både fakta og fiktion.
2.450,00 kr. -
AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet - ELEVBOG
Elevbogen til AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet bruges både som arbejdsbog og opslagsbog.
125,00 kr. -
Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet
På en og samme tid både en forskningsbaseret og en praksisforankret beskrivelse af et intensivt undervisningstilbud til tre elever med dysleksi.
480,00 kr. -
SK - SKRIFTLIGE KOMPETENCER Lærervejledning
Lærervejledningen til SK-prøven beskriver, hvordan du som lærer får overblik over klasse- og elevresultater og giver indblik i maskinlæringsmodulet bag SK-prøven mm.
425,00 kr.