Hvad betyder neurodiversitet?

Begrebet neurodiversitet dækker over forståelsen af, at mennesker har forskellige neurologiske udgangspunkter – og at afvigelser fra det såkaldt neurotypiske ikke nødvendigvis skal ses som en funktionsnedsættelse.

I bogen Kort & godt om AUTISME beskriver psykolog Bo Hejlskov Elvén, hvordan autisme traditionelt ses som en funktionsnedsættelse. Med neurodiversitetsperspektivet ændres fokus til at betragte autisme som en måde at være i verden på – en anderledes måde at tænke, sanse og handle, der ikke bør forstås som noget patologisk.

Også psykologerne Anne Vibeke Fleischer og Käte From understreger i bogen Empati hos børn og unge med autisme, at mange mennesker med autisme ikke ønsker, at diagnosen opfattes som et mangelfuldt liv. For dem handler det om at anerkende autisme som en anden form for liv – ikke noget, der skal kureres.

Ifølge Bo Hejlskov Elvén er det vigtigt at balancere begge perspektiver: det faglige fokus på funktionsnedsættelse og neurodiversitetens fokus på forskellighed.

Rummelige arbejdspladser og neurodivergente medarbejdere

En af måderne at omsætte neurodiversitet til praksis er at skabe mere rummelige arbejdspladser. Når rammerne tilpasses, kan neurodivergente medarbejdere trives og bidrage med deres styrker.

I bogen Autisme på arbejde giver psykologerne Tony Attwood og Michelle Garnett en række redskaber til netop dette. De fremhæver vigtigheden af en understøttende og fleksibel arbejdskultur, hvor der er viden om diagnosens karakteristika. En åben dialog om diagnosen kan være en fordel, da det gør det lettere at finde strategier, der passer til den enkelte medarbejders behov.

Forfatterne beskriver også behovet for en form for kulturudveksling mellem neurodivergente og neurotypiske kolleger. Her kan en personlig jobplan være et vigtigt redskab: Den kan hjælpe medarbejderen med at kommunikere sine behov til arbejdsgiveren og sikre konkrete tiltag, der skaber et godt og bæredygtigt arbejdsliv.

Ressourcer og styrker frem for kun udfordringer

Når vi taler om diagnoser som autisme eller ADHD, er der ofte fokus på vanskeligheder og begrænsninger. Men ifølge journalist og forfatter Majbritt Augustinus, der står bag bogen Super ADHD, er det mindst lige så vigtigt at fremhæve de styrker, der kan følge med.

Hun peger på, at:

• Hyperaktivitet også kan være udtryk for energi og drivkraft.

• Impulsivitet kan føre til kreativitet og evnen til at tænke anderledes.

• Opmærksomhedsvanskeligheder kan hænge sammen med nysgerrighed og en evne til at spotte detaljer, andre overser.

Derudover fremhæves styrker som indsigtsfuldhed, vedholdenhed og modstandskraft. Fokus på ressourcerne betyder ikke, at man bagatelliserer udfordringerne – men det skaber et mere nuanceret billede, hvor både vanskeligheder og styrker anerkendes.

Neurodiversitet som perspektiv for fremtiden

Neurodiversitet handler i sidste ende om at se forskellighed som en værdi frem for en mangel. På arbejdspladser, i skoler og i samfundet generelt er der brug for at skabe rammer, hvor mennesker med autisme, ADHD og andre former for neurodivergens både kan få den nødvendige støtte og samtidig opleve, at deres styrker bliver set og værdsat.

Når vi formår at balancere udfordringer og ressourcer, skaber vi ikke kun bedre vilkår for den enkelte – vi styrker også fællesskabet og mangfoldigheden i vores samfund.