AKTØREN

AKTØREN er et spændende og motiverende undervisningsmateriale til at engagere eleven i at blive opmærksom på følelser og at opnå erfaring med at håndtere dem i hverdagen. Materialet styrker elevens grundlæggende viden om følelser og udvikler færdigheder i problemløsning. Materialet har fokus på elever på folkeskolens mellemtrin med en autismespektrumforstyrrelse og et funktionsniveau inden for normalområdet, men også elever, der har lignende sociale vanskeligheder som f.eks. ADHD.

Først tilegner eleven sig forståelse for basale følelsesmæssige tilstande og enkel problemløsning. Dernæst bliver eleven fortrolig med komplekse begreber som humør, dagsform, trivsel og en mere nuanceret problemløsning. Spændende og sjove gruppeaktiviteter som rollespil, quiz, fælles problemløsning, film og konkurrencer sørger for, at eleven kan anvende sine nye færdigheder og viden i samspil med sine klassekammerater.

Læs mere