Kursus

DPU Introduktionskursus

Type

Kursus

Pris

3.000 ekskl. moms

Introduktionskursus: DPU 0-6 år eller DPU Voksne

På introduktionskurset får du en grundlæggende forståelse for anvendelsen af DPU 0-6 år eller DPU Voksne. Du bliver introduceret til den praktiske brug af DPU i det pædagogiske eller social-/specialpædagogiske miljø.

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) er en metode til systematisk, struktureret observation i en relationel pædagogisk kontekst. På introduktionskurset får du en grundlæggende forståelse for anvendelsen af DPU. Du får viden om baggrunden, teorien bag og det praktiske arbejde med redskabet DPU.

I den grundlæggende introduktion til den daglige brug af DPU i det pædagogiske eller social-/specialpædagogiske miljø får du kendskab til alle relevante arbejdsprocesser. Kurset giver dig de nødvendige færdigheder til at begynde at bruge DPU som et effektivt værktøj til at vurdere barnets udvikling eller borgerens funktionsniveau.

Forløb og indhold
Kurset veksler mellem faglige oplæg, drøftelser og casearbejde.

På kursusdagen bliver du introduceret til brugen af programmet, så du bliver klar til at oprette en DPU-vurdering.

Det forventes, at du forud for kurset har anskaffet manualen og orienteret dig i indholdet.

Målgruppe
Introduktionskurset er målrettet pædagoger, social-/specialpædagoger, psykologer og andre fagpersoner, som arbejder med vurdering af børns udvikling eller borgeres funktionsniveau, og som ønsker at udvikle en styrket pædagogisk indsats.

Dit udbytte

  • Du bliver fortrolig med at anvende de elementære funktioner i DPU.
  • Du får styrket din faglige kompetence til at vurdere udvikling, læring og trivsel.
  • Du styrker din professionelle kompetence til at anvende faglige metoder til observation og vurdering af barnets udvikling eller borgerens funktionsniveau.
  • Du får viden om, hvordan du kan omsætte DPU-vurderingen til en styrket pædagogisk praksis.
  • Du opnår færdigheder i at deltage i et professionelt samarbejde om anvendelsen af DPU.

Institutionens udbytte
Institutionen opnår en styrket faglig og metodisk tilgang til observation og vurdering af barnets udvikling eller borgerens funktionsniveau.

Arbejdet med DPU bidrager til et fælles fagligt sprog og en fælles refleksiv ramme for alle involverede fagpersoner.

Institutionen opnår et kvalitetsløft i arbejdet med at dokumentere udvikling, trivsel og læring.

Underviser

Anna Marie Langhoff Nielsen.
Cand.pæd.ant., specialpædagogisk konsulent på Specialområde Hjerneskade (Region Midt) og forfatter.

Praktisk information
Varighed: 3 timer – fra 13:00-16:00.

Datoer: 

10. april i Aarhus

2. oktober i Aarhus

23. oktober i København

Introduktionskurset kan efter behov udvides til et endagskursus, hvor der er mulighed for at påbegynde arbejdet med konkrete cases fra deltagernes praksis.

Udover de udvalgte datoer tilbyder vi også individuelt tilrettelagte kurser og arrangementer.

Skriv til os, og hør nærmere.

Tilmeldingsfrist: 4 uger inden kursusstart.

Kursuspris
3.000 ekskl. moms

Kontakt: 
Martin Montag: mm@dpf.dk