Ses vi til Lærfest 2026?
Gå på opdagelse i vores materialer og hør spændende oplæg fra vores forfattere i Bella Center den 4.- 5. marts 2026. Find os på stand 340!
Vi står klar til at fortælle om vores populære undervisningsmaterialer, pædagogiske prøver og fagbøger. Læg vejen forbi og få en mulepose med spændende inspiration til din undervisning, bolsjer, plakater og en masse gode messetilbud.
Du kan bl.a. hente et STAV-hæfte!
Ses vi?
Oplæg onsdag d. 4. marts 2026
Kl. 11.15-12.00 i lokale 18
DLD-venlig skole og DLD-tjeklisten
Skab en skole, hvor elever med DLD trives og lærer. Hør om bogen DLD-venlig skole og DLD-tjeklisten. Et praktisk værktøj, der hjælper med at spotte sproglige udfordringer og støtte eleverne effektivt.
Kl. 13.15-14.00 i lokale 18
ADHD-venlig skole – fællesskab og mestring
Katja Davis deler erfaringer fra sin bog ADHD-venlig skole om, hvordan doodling kan støtte elever i at regulere energi, opleve mestring og styrke følelsen af tilhør i klassens fællesskab.
Oplæg torsdag d. 5. marts 2026
kl. 11:15-12.00 i lokale 19
Forebyggelse, indsatser og nye veje – et oplæg om skolefravær
Anne Vestergaard fortæller om veje i arbejdet med skolefravær og mødet med fraværende børn. Hun deler praksisfortællinger, indsatser samt centrale perspektiver fra sine bøger om emnet.
Kl. 12:15-13.00 i lokale 18
STAV & LÆS med AI
Få indblik i et 12 ugers forløb i skrive-, stave- og afkodningsstrategier for unge og voksne med fonologiske udfordringer. Hør om didaktikken bag, og se eksempler på konkrete aktiviteter med AI-støtte.