
1-2-3 Differentiering – Engelsk 4.-6. klasse
Konkrete forløb til hele klassen med fokus på højtbegavede elever
Der er højtbegavede børn på alle skoler. De har altid været der, de er i langt de fleste klasser, og der skal fortsat være plads til dem i vores skolefællesskaber. 1-2-3 Differentiering giver læreren mulighed for at gennemføre differentieret undervisning, der udfordrer alle elever – også de højtbegavede. 1-2-3-bøgernes færdige forløb gør det overskueligt og nemt at gøre en faglig forskel for hele klassen.
I 1-2-3 Differentiering – Engelsk er der differentierede forløb om Fantasy Island, Early Man og Inventions. Med forløbene bliver det konkret at gennemføre bred og medrivende undervisning, der kommer omkring mange af de færdighedsområder og vidensmål, der findes efter 6. klasse, til gavn for hele klassens udvikling. 1-2-3 Differentiering – Engelsk indeholder bl.a. opgaver om at bruge sin fantasi, ordforrådstilegnelse og -udvikling, fagtermer, grammatik, udtale, kommunikations- og sproglæringsstrategier, kreative præsentationer, lytteforståelse, notatteknik, manuskriptskrivning, søgning af information, læsning af forskellige tekster og medier, evaluering og meget mere.
1-2-3 differentieret undervisning
Med 1-2-3 differentieret undervisning får alle elever i klassen, også de højt begavede, mulighed for at arbejde med opgaver, der både matcher og udfordrer deres faglige niveau. 1-2-3-bøgerne giver læreren mulighed for at gennemføre differentieret undervisning, der udfordrer alle elever i klassen gennem fagspecifikke forløb med tilhørende opgaver – uden at skulle planlægge det hele selv.
Læreren får:
- Tre konkrete forløb pr. bog med tilhørende opgaver – klar til brug
- Skematiske oversigter til hvert forløb over, hvad klassen samlet skal lære undervejs og mestre til sidst
- Introduktion til høj begavelse.
1-2-3 Differentiering er målrettet læreren, og forløbene er målrettet mellemtrinnet og fagene dansk, matematik og engelsk.
Højtbegavede elever i undervisningen
Det er en vigtig del af læreropgaven at sikre, at alle elever bliver mødt med passende udfordringer – også de højtbegavede. Høj begavelse er ikke noget, der kun findes i særlige miljøer, og det er heller ikke noget, der ”går over”. Alligevel oplever mange lærere, at viden om høj begavelse og undervisning af højtbegavede elever stadig er begrænset på skoleniveau.
Som lærer er det afgørende at vide, hvordan højtbegavede elever kan identificeres, og hvordan deres potentiale kan understøttes gennem differentieret undervisning. Højtbegavede elever tænker ofte anderledes, lærer hurtigt og har behov for meningsfulde faglige udfordringer – men de har også brug for at blive mødt som hele mennesker i det sociale og følelsesmæssige fællesskab.
Alle 1-2-3-bøger rummer en introduktion til, hvad høj begavelse er, og hvordan den kan komme til udtryk i skolens praksis. Her gives konkrete råd og perspektiver på, hvordan man som lærer kan planlægge, organisere og gennemføre undervisning, der også tilgodeser de højtbegavede elever og understøtter deres trivsel og læring.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2023
- ISBN
- 978-87-7185-591-3
- Antal sider
- 136
Fakta og praktik
Klassens elever vurderer ud fra egen mestring af det pågældende stofområde, hvilket niveau de vil arbejde med opgaver på. Eleverne kan i princippet vælge opgaver fra alle tre niveauer, blot niveauet fagligt får dem til at stå på tæer og er realistiske at indfri inden for den afsatte tid. Ingen holdes tilbage, hvis evnerne og kompetencerne rækker til mere.
Niveau 1-2-3
Niveau 1
Basisniveau – Kvalifikationer
Her handler det om minimumskrav og færdigheder. Niveau 1 er det nederste niveau i 1-2-3 metoden. Få elever arbejder med opgaver på dette niveau.
Niveau 2
Middel niveau – kompetencer
Her handler det om almindelige krav og færdigheder. Niveau 2 er det mellemste niveau i metoden. De fleste elever i klassen arbejder med opgaver på dette niveau.
Niveau 3
Højt niveau – kreativitet
Her handler det om ekspertmål og maksimumskrav. Niveau 3 er det øverste niveau i metoden. Kun få elever i klassen, f.eks. de højt begavede- og talentfulde elever, er i stand til at arbejde med opgaver på dette niveau.
KOPIARK
Her ligger kopiarkene til de forskellige forløb:
Webinar
På webinaret om højtbegavede elever og forløb til differentieret undervisning kan du få indblik i tankerne bag materialet.
Få link til det gratis on demand webinar ved at udfylde formularen her.
målgruppe
Materialet er målrettet til lærere, der underviser i 4.-6. klasse. Der er fokus på højtbegavede elever.
Anmeldelser
Det har virkelig været en fornøjelse at kunne følge en læseplan, hvor alt er tænkt på og overvejet for læreren. De forberedelser, der er planlagt til læreren til hver enkel lektion, er nemme og overskuelige - det har bestemt lettet den mængde af tid, jeg normalt ville have brugt på at forberede et forløb.
Cathrine Gretoft, engelsklærer i grundskolen
FAGLIGT OPLÆG
Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk