Af Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup

10 mellemformer

Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber

  • Bog
    -
    +
    299,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    209,00 kr.
I alt
299,00 kr.
239,20 kr. ekskl. moms
10 bud på, hvordan skolen i praksis kan indarbejde mellemformer i læringsmiljøet.

Mellemformer er et dynamisk begreb og en pædagogik, som stadig er under udvikling. Bogen er i sig selv en mellemform og et bud på at sætte ord på det foranderlige og levende begreb mellemformer.

10 mellemformer giver inspiration til, hvordan skolen i praksis kan indarbejde mellemformer i læringsmiljøet og derved skabe forudsigelige, trygge og strukturerede rammer, der inkluderer alle børn.

Bogens kapitler baner vej til 10 både velkendte og nye, uslebne mellemformer. De væver sig ind i hinanden, og derfor kan de bruges sammen og på kryds og tværs. Forfatterne lægger også op til, at man afprøver og videreudvikler dem til nye former på den enkelte skole.

De 10 mellemformer er:

  • Nest-pædagogik
  • Co-teaching
  • Fysiske rammer
  • Faglig stolthed
  • Forældresamarbejde
  • Bære-, være- og læredygtighed
  • Dialogiske kompetencer
  • Kreativ mediation
  • Den kreative platform
  • Vedholdenhed

10 mellemformer henvender sig til lærere, pædagoger, pædagogiske ledere, PPR og andre professionelle på skoleområdet samt studerende.

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN
978-87-7185-368-1
ISBN (Bog)
9788771853681
ISBN (E-bog)
9788771853698 (ePub)
Antal sider
160

Om forfatterne

Stine Clasen

Stine Clasen er uddannet lærer og har som udviklingskonsulent Børn og Unge i Aarhus Kommune fokus på inklusion og og gode indre og ydre rammer om børn og unges læring og trivsel. Stine er medforfatter til flere pædagogiske fagbøger og har været med til at bringe Nest-pædagogikken til Danmark.

Christina Baluna Hostrup

Christina Baluna Hostrup er pædagogisk konsulent på børne- og ungeområdet i Aarhus Kommune.

Webinar

På webinaret om 10 mellemformer kan du få inspiration til at indarbejde og videreudvikle mellemformer i praksis.

Få link til det gratis on demand webinar ved at udfylde formularen her.

Anmeldelser

Bogen er velskrevet, og de mange afsnitsinddelinger gør den overskuelig og nem at arbejde med. Bogen indeholder mange rigtig gode figurer og cases, der gør den praksisnær. Det er værd at fremhæve bogens fremragende pointe: At når mellemformer bliver en ægte fusion mellem det special- og almenpædagoiske skabes bære-være-læredygtige fællesskaber.

Lektørudtalelse, DBC

Bogen udvider den pædagogiske tænkning omkring arbejde med mellemformer ganske betragteligt, og med de stramt disponerede kapitler med mange cases og praksisbeskrivelser er bogen i høj grad nyskabende på det pædagogiske felt. Mange lærere, pædagoger, ledere, konsulenter mv. kan finde inspiration til det fortsatte arbejde med inklusion og mellemformer - ikke mindst når arbejdet ser svært ud. Bogen kan betragtes som en vigtig trædesten i arbejdet med mellemformer.

Jan Sejersdahl Kirkegaard, psykolog og selvstændig rådgiver

10 MELLEMFORMER giver meget konkrete og overskuelige bud på, hvordan flere forskellige mellemformer kan bruges i praksis, sådan at der dannes rum og rammer, som tilgodeser flere børn. For hver præsenteret mellemform angives håndgribelige metoder, som det pædagogiske personale kan omsætte til virkelighed med få tag. Bogen er overskuelig og pointerne træder frem på en inspirerende og overkommelig måde, så den læsende kan opleve lyst til at sætte nye aktioner i gang - allerede dagen efter.

Nanna S. Jensen, læringsvejleder

Bogens forfattere præsenterer og folder begrebet mellemformer ud, så det pludselig bliver så meget mere end et hurtigt quick fix. Bogen udvider begrebet uden at udvande det, og det har givet mig nye perspektiver på, hvad mellemformer også er. Tak for det.

Katja Sølvsten, pædagogisk leder

Relaterede varer