Adfærdsproblemer hos anbragte unge
Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse.
Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort.
Denne bog er en guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen.
Med udgangspunkt i low arousal-pædagogik henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2018
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-629-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-630-5 (ePub)
- Antal sider
- 208
Anmeldelse
Bogen er let og hurtigt læst, og dens opbygning er overskuelig med helt korte opsamlinger efter hvert kapitel samt et afsluttende afsnit, der gennemgår hvert kapitel som studiemateriale som inspiration til pædagogiske drøftelser af problematikker i arbejdet med anbragte børn og unge.
Bogens stærkeste side er for det første dens overskuelighed: korte, koncise og visuelle modeller og eksempler, der både hjælper med at huske det essentielle, når man enten skal anvende det i praksis som medarbejder eller i en supervision som fx psykolog. En anden styrke er det kontinuerlige afsæt i konkrete casebeskrivelser, som bevirker, at professionelle med arbejde inden for dette område kan genkende både de unges og egen adfærd i de beskrevne situationer.
Susanne Hjort, psykolog, P – Psykologernes fagmagasin
Relaterede varer
-
Adfærdsproblemer i skolen
Praktisk guide til, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i skolen.
280,00 kr. -
Unge med særlige behov
Flere og flere elever har brug for ekstra støtte, hvis de skal kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse. Mange er særligt sårbare, fordi de har været udsat for mobning, har diagnoser eller af andre grunde føler sig anderledes. Unge med særlige behov handler om de udfordringer, som sårbare unge møder, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Bogen beskriver en række udbredte diagnoser,…
260,00 kr. -
Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed
I denne bog om udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Et af bogens mål er at beskrive nogle grundlæggende principper, som kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner og forældre udfører i forhold til børn,…
370,00 kr. -
Kort & godt om KONFLIKTER & LOW AROUSAL
Kort og klar viden til dig, der har med mennesker at gøre, og som gerne vil håndtere og forebygge konflikter på en god og menneskelig måde.
225,00 kr. -
Unge og hash
Hvordan tager man som forældre eller professionel fat på samtaler med unge, der ryger hash? Hvad gør man, når den unges forbrug står i vejen for det gode ungdomsliv? Hvordan skaber man dialog i stedet for konflikt?
280,00 kr. -
Rabalder i børnefamilien
Hvad gør man, når konflikten raser? Hvordan undgår man det næste sammenstød – uden magtkamp med vindere og tabere? Hvordan håndterer man børn med stærke følelser?
290,00 kr. -
Selvkontrol hos børn og unge
Denne bog giver gode konkrete bud på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge til at styrke deres selvkontrol.
280,00 kr. -
Barnets perspektiv
Mange børn er i kontakt med socialforvaltningen, PPR, psykiatrien og psykologer. Men en stor del aner ikke hvorfor. Hvad er op og ned i en samværsaftale? Hvorfor skal jeg i udredning? Her er en stor opgave at løfte for de professionelle, der arbejder med børn og unge.
320,00 kr.