AKTØREN – Lærermanual komplet sæt
Lærermanual inkl. oplæg til rollespil, aktivitetsmaterialer m.m.
AKTØREN er et undervisningsmateriale til at engagere eleven i at blive opmærksom på følelser og at opnå erfaring med at håndtere dem i hverdagen. Materialet styrker elevens grundlæggende viden om følelser og udvikler færdigheder i problemløsning. Materialet har fokus på at understøtte inklusion i relation til elever på folkeskolens mellemtrin med en autismespektrumforstyrrelse og et funktionsniveau inden for normalområdet, men også elever, der har lignende sociale vanskeligheder som f.eks. ADHD kan have stor gavn af det.
AKTØREN Lærermanual indeholder 5 plakater, 24 kort, 24 værktøjskort med strategier samt indledning til kapitlerne og en vejledning til hver lektion samt 6 gruppeøvelser, som andre elever fra klassen deltager i samt aktivitetsmaterialer: Hertil hører AKTØREN Elevbog med 26 individuelle lektioner, fordelt på 8 kapitler.
AKTØREN er et varieret oplevelsesmateriale, som med digte, powerpoints og filmklip, fortællinger, illustrationer m.m. forsyner eleven med viden og vækker engagement. Analysematerialer i form af fx tjeklister, spørgeskemaer, analyseark, taktile og visuelle elementer sørger for, at eleven i eget tempo kan være aktør i læringsprocessen. Endelig muliggør problemløsningsmaterialer som værktøjskort og evalueringsark, at ideer kan afprøves, og egne erfaringer vurderes.
Først tilegner eleven sig forståelse for basale følelsesmæssige tilstande og enkel problemløsning. Dernæst bliver eleven fortrolig med komplekse begreber som humør, dagsform, trivsel og en mere nuanceret problemløsning. Spændende og morsomme gruppeaktiviteter som rollespil, quiz, fælles problemløsning, film og konkurrencer sørger for, at eleven kan anvende sine nye færdigheder og viden i samspil med sine klassekammerater.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2014
- ISBN
- 8782-00
Supplerende materiale
Videofilm og PowerPoint-præsentationer kan hentes på online.dpf.dk med adgangskode modtaget fra forlaget efter køb af ’Lærermanual, Komplet sæt’.
Sprog
AKTØREN findes i en dansk og i en norsk udgave.
Materialet er udarbejdet af senior psykologspecialist Gun Iversen og autoriseret psykolog Annette Møller Nielsen, som har specialiseret sig i autismespektrumtilstande. Annette Møller Nielsen er desuden medforfatter til det anerkendte træningsmateriale KAT-kassen.
Udformningen af AKTØREN er baseret på forfatternes erfaringer fra to udviklingsprojekter vedrørende kognitiv effektiv træning med børn med autismespektrumforstyrrelser i henholdsvis Danmark og Norge.
Køb af den norske udgave kan ske via materiellservice.no eller ved at kontakte forlaget på tlf. +45 4546 0050 eller info@dpf.dk
målgruppe
Materialet tager udgangspunkt i niveauet for 4.-6. klasse. Det henvender sig elever med autismespektrumsforstyrrelser og et funktionsniveau inden for normalområdet, men også elever, der har lignende sociale vanskeligheder som f.eks. ADHD, kan have stor gavn af det.
Relaterede varer
-
AKTØREN - Elevbog
Elevbog med 26 individuelle lektioner, fordelt på 8 kapitler samt fem ark klistermærker, to plakater, 16 værktøjskort og værktøjsmappe.
450,00 kr. -
Inklusionshåndbogen
Inklusionshåndbogen gennemgår de mange betingelser, der er for at udvikle en skole, der inkluderer flest mulige. Den handler i særlig grad om skolens opgaver, men stat, kommuner og forældre skal også løse deres opgaver. Der er ingen lette eller hurtige løsninger, og det kræver sejt og langsigtet arbejde for alle implicerede.
360,00 kr. -
KAT-kassen
En samling særlige værktøjer til samtale med børn, unge og voksne om deres oplevelser, tanker og følelser.
3.750,00 kr.