Af Lotte Max Ibsen Bank og Helle Vaabengaard

Brug og forstå tekster – Lærervejledning

  • Antal
    -
    +
    350,00 kr.
I alt
350,00 kr.
280,00 kr. ekskl. moms
Lærervejledning til Brug og forstå tekster - Læsehæfte og Brug og forstå tekster - Skrivehæfte. Materialet er målrettet unge i læse-skrivevanskeligheder.

Samlet lærervejledning til Brug og forstå tekster – Læsehæfte og Brug og forstå tekster – Skrivehæfte.

Brug og forstå tekster er målrettet unge, som er i læse-skrivevanskeligheder af forskellige årsager.

Materialet tager udgangspunkt i autentiske brugstekster, som eleverne møder i hverdagen – både i og uden for skolen. Det kan være læserbreve, jobansøgninger, reklametekster, samlevejledninger, nyhedsartikler og opskrifter.

Målet med læsehæftet er at gøre den uvante læser bedre til at forstå læste tekster, mens skrivehæftet skal gøre den utrænede skribent bedre til selv at formidle budskaber i egne tekster. Læsning og skrivning er hinandens forudsætninger, og her gøres arbejdet med brugstekster autentisk og brugbart.

Eleverne bliver præsenteret for brugstekster, konkrete læse- og skrivestrategier samt strategier til at forstå kommunikationssituationer. Strategierne bliver blandt andet understøttet visuelt af et læsehjul og et skrivehjul, som også er lavet til plakater, der kan hænge i klassen for at huske eleverne på strategierne.

Brugstekster skal bruges til noget, og de har et ganske bestemt formål. Den konkrete brugstekst er altså defineret af det budskab, som afsenderen ønsker, at modtageren skal have. Teksten vil læseren noget.

Udgangspunktet for materialet er bl.a. Ehris interaktive læsemodel samt Brudholms og Bråtens læseforståelsesstrategier.

Materialet henvender sig til bl.a. grundskolens overbygning, FGU, FVU, 10. klasse, VUC og andre ungdomsuddannelser.

 

 

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN
9788771589740
Antal sider
84

Om forfatterne

Lotte Max Ibsen Bank

Lotte Max Ibsen Bank

Helle Vaabengaard

Helle Vaabengaard er Læse-skrivekonsulent med fleksibel Master i Pædagogiske Udviklingsarbejder og medforfatter til AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen.

målgruppe

Materialet henvender sig til elever med skriftsprogsvanskeligheder i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Det kan med fordel også bruges på FGU, FVU og OBO.

Anmeldelser

Vi har længe ledt efter et materiale, der er nemt og overskueligt for vores store elever, der synes, det kan være svært at gennemskue de forskellige brugstekster. Det kan fx være vores elever med læseforståelsesvanskeligheder.

Eleverne har både svært ved at vide, hvordan de læser teksterne med de rette læsestrategier, men de har rigtig svært ved at skrive teksterne.

Brug og forstå giver dem tydelige læsestrategier og skrivestrategier til at læse og skrive relevante og vedkommende tekster. Især Læse- og skrivehjulet er nemt og overskueligt at bruge. Eleverne kan hele tiden kigge på hjulet og overveje, om de har det med, der virker.

Det er super godt, at eleverne ikke skal skrive og læse meget lange tekster. Der er udvalgt helt korte eksempler, som de nemt kan relatere til. Og når eleverne skal skrive, er det små skriveøvelser, der fokuserer på fx indledning eller afrunding.

Maria Skelbæk-Bundesen, Læsevejleder og dansklærer i udskolingen

FAGLIGT OPLÆG

Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk

Relaterede varer