Af Lotte Max Ibsen Bank og Helle Vaabengaard

Brug og forstå tekster – Læs brugstekster

LÆSEHÆFTE

  • Antal
    -
    +
    100,00 kr.
I alt
100,00 kr.
80,00 kr. ekskl. moms
Henvender sig til elever i læsevanskeligheder og tager udgangspunkt i autentiske brugstekster, som eleverne møder i hverdagen – både i og uden for skolen - fx læserbreve, jobansøgninger, reklametekster, samlevejledninger, nyhedsartikler og opskrifter.

Målet med materialet er at gøre den uvante læser og skribent bedre til at forstå læste tekster og bedre til selv at formidle budskaber i tekster.

Eleverne får præcise strategier til at forstå kommunikationssituationen, og hvordan de skal bruge den til at producere brugstekster.

Eleverne bliver i denne bog præsenteret for brugstekster, og hvordan de kan arbejde med dem. En brugstekst er en tekst, du skal bruge til noget. Den har altså et bestemt formål. En tekst er defineret af det budskab, som afsenderen ønsker, at modtageren skal have. Teksten vil dig noget.

I bogen vil eleverne stifte bekendtskab med et læsehjul. Læsehjulet skal hjælpe dem med at planlægge deres læsning, så de får mest muligt ud af deres arbejde.

I hæfterne til Brug og forstå tekster arbejder eleverne med forskellige strategier til brug før, under og efter læsning og skrivning. I hæfterne er der teksteksempler og aktiviteter, der løses fælles i klassen, i par og individuelt. Der tages udgangspunkt i kortere tekster, som eleverne skal læse.

Gode læse- og skrivestrategier giver:
• Et bedre overblik over den tekst, man læser – eller selv skal skrive.
• En bedre forståelse for, hvad man gør før, under og efter læsning/skrivning.
• Et overblik over, hvad man forstår og ikke forstår i teksten, man læser.
• En bedre fornemmelse af, hvordan man præsenterer eget budskab i en modtagerrettet tekst.
• En større forståelse for, hvilken slags sprog, opsætning mv. man bruger i en tekst i forhold til normen for den enkelte brugstekst.

I materialet stifter eleverne bekendtskab med både læsehjulet og skrivehjulet. De to hjul skal betragtes som redskaber, der understøtter elevernes læse- og skrivestrategier. Udgangspunktet for materialet er bl.a. Ehris interaktive læsemodel samt Brudholms og Bråtens læseforståelsesstrategier.

Materialet henvender sig til bl.a. grundskolens overbygning, FGU, FVU, 10. klasse, VUC og andre ungdomsuddannelser.

Til materialet hører også Skrivehæfte, Plakatsæt og Lærervejledning.

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN
978-87-7158-973-3
Antal sider
52

Om forfatterne

Lotte Max Ibsen Bank

Lotte Max Ibsen Bank

Helle Vaabengaard

Helle Vaabengaard er Læse-skrivekonsulent med fleksibel Master i Pædagogiske Udviklingsarbejder og medforfatter til AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen.

Målgruppe

Materialet henvender sig til elever med skriftsprogsvanskeligheder i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Det kan med fordel også bruges på FGU, FVU og OBO.

Anmeldelser

Vi har længe ledt efter et materiale, der er nemt og overskueligt for vores store elever, der synes, det kan være svært at gennemskue de forskellige brugstekster. Det kan fx være vores elever med læseforståelsesvanskeligheder.

Eleverne har både svært ved at vide, hvordan de læser teksterne med de rette læsestrategier, men de har rigtig svært ved at skrive teksterne.

Brug og forstå giver dem tydelige læsestrategier og skrivestrategier til at læse og skrive relevante og vedkommende tekster. Især Læse- og skrivehjulet er nemt og overskueligt at bruge. Eleverne kan hele tiden kigge på hjulet og overveje, om de har det med, der virker.

Det er super godt, at eleverne ikke skal skrive og læse meget lange tekster. Der er udvalgt helt korte eksempler, som de nemt kan relatere til. Og når eleverne skal skrive, er det små skriveøvelser, der fokuserer på fx indledning eller afrunding.

Maria Skelbæk-Bundesen, Læsevejleder og dansklærer i udskolingen

FAGLIGT OPLÆG

Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk

Relaterede varer