Af Micki Sonne Kaa Sunesen

Co-teaching og mestring

Professionelt samarbejde om inklusion og læring i skolen

  • Bog
    -
    +
    320,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    224,00 kr.
  • Lydbog
    -
    +
    224,00 kr.
I alt
320,00 kr.
256,00 kr. ekskl. moms
Både undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde bliver bedre, når man er sammen om det. Særligt, når man skal lykkes med inklusion.

CO-TEACHING OG MESTRING handler om gode veje til at lykkes med skolens inkluderende praksis. Det er ikke nogen nem opgave, men co-teaching er et godt værktøj i arbejdet frem mod den inkluderende skole.

Bogen handler om at mestre i fællesskab – både i og uden for undervisningen – og den viser, hvordan man metodisk og praktisk opbygger mestringsfællesskaber. Begreberne co-teaching og mestring hænger tæt sammen. De professionelle får nye redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for bredt sammensatte elevgrupper. Og det er en stor gevinst for inklusionsarbejdet.

CO-TEACHING OG MESTRING indeholder eksempler fra forskning og praksis på, hvordan målrettet co-teaching kan forstås og udføres i skolen, så den både gør en positiv forskel for eleverne og bidrager til, at lærere, pædagoger og lederes ressourcer kommer i spil.

Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: lærere, pædagoger og ledere, foruden inklusionsaktører, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende især på læreruddannelsen og på videregående pædagogiske uddannelser.

Fakta

Udgivelsesår
2021
ISBN (Bog)
978-87-7158-934-4
ISBN (E-bog)
978-87-7158-935-1 (ePub)
ISBN (Lydbog)
978-87-7185-462-6. Mp3 download, 294 minutter
Antal sider
248

Om forfatteren

Micki Sonne Kaa Sunesen

Micki Sonne Kaa Sunesen er selvstændig forsker og konsulent i Nordic Learning, hvor han med afsæt i en aktionsforskningstilgang arbejder med udviklingsarbejde og kompetenceudvikling i pædagogiske sammenhænge. Micki er læreruddannet, har en PD og en kandidatgrad i pædagogisk psykologi samt en ph.d. i relationspædagogik, kompetenceudvikling og professionelles læring fra Aarhus Universitet.

Anmeldelser

Det er en både interessant og lærerig udgivelse, som klæder grundskolerne godt på til at kunne lykkes med co-teaching og mestring. Bogen er fagligt velfunderet og er samtidig nem at overføre til egen undervisningspraksis.

Henrik Munch Jørgensen,DBK materialevurderinger, lektørudtalelse

Micki Sonne Kaa Sunesen har med sin nyeste bog skrevet et betydningsfuldt bidrag til det pædagogiske og undervisningsrettede udviklingsarbejde på vejen til at lykkes med inklusion i den danske folkeskole. [..] Bogen er velskrevet og gennemarbejdet. Forfatteren hænger sine pointer og perspektiver op på både egen og andres forskning, hvilket giver bogen både tyngde og relevans i den danske skoledebat om inklusion og brede børnefællesskaber. Den henvender sig til alle med interesse for udvikling i skolerne og den pædagogiske praksis. Jeg giver med glæde bogen mine varmeste anbefalinger.

Christina Hostrup, Folkeskolen.dk

Det er en helt nødvendig bog for den moderne folkeskole, og en helt uundværlig bog for den lærer som tør at åbne op og i fællesskab med andre samarbejde professionelt om inklusion og læring i skolen.

Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

"En meget inspirerende bog, som nøje beskriver de psykologiske mekanismer, som skal drive det professionelle samarbejde om co-teaching, ved at koble beskrivelse af co-teaching, rammerne for samarbejdet og forståelse af begrebet mestring. [..] Kan anbefales til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen gennem hands-on samarbejde."

Skolestart

"Styrken er, at inklusionstanken er i fokus, hvilket i den grad er relevant for grundskolens arbejde med elevernes læring og mestrint. En yderligere styrke er, at bogen samtænker lærersiden og elevsiden, sådan at forstår, at læreren også kommer til at forholde sig reflektorisk til egen praksis. [..] Teorier og bagvedliggende forskning er foldet grundigt ud i et letforståeligt sprog. Særligt er kapitlerne 5 og 6 anbefalelsesværdige, da de let kan omsættes til praksis i hverdagen."

Birgitte Svenstrup, Læsepædagogen

"Micki Sonne har skrevet den bedste bog om co-teaching, som jeg har læst. (..) Jeg kan stærkt anbefale denne bog til alle, der beskæftigere sig med arbejdet i skolen - og på alle niveauer."

Bjarne Nielsen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Relaterede varer