Det grænseløse forældreskab
Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.
Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en tankevækkende bog, som kortlægger og sætter spørgsmålstegn ved meget af det, vi i dag tager for givet. At børns udvikling og fremtid afhænger af forældrenes indsats, og at forældre nærmest kan ødelægge deres børn, hvis bare de begår en enkelt fejl. Bogen tilbyder en ny fortælling og bygger på en aktuel forældreundersøgelse, på omfattende dansk og international forskning og på analyser af samfundsstrukturer, debatter, markedskræfter mv.
Bogen henvender sig til forældre, fagfolk, politikere og meningsdannere – og alle andre, der interesserer sig for, hvor verden er på vej hen.
Marie Tolstrup, autoriseret psykolog (cand.psych.), specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge, er medforfatter på bogens kapitel 6 ‘Forældreskab med grænser’.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2022
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-942-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-943-6 (ePub)
- ISBN (Lydbog)
- 978-87-7185-465-7. Mp3 download, 451 minutter
- Antal sider
- 272
Anmeldelser
Bogen er på mange måder tankevækkende og nytænkende. Must-read hvis man som forælder søger veje til at gøre op med plager som selvbebrejdelser, dårlig samvittighed og urealistiske mål, som at være den perfekte forælder.
Lektørudtalelse, DBC
Et must-read til dig, der synes, at moderne forældreskab er blevet for krævende og grænseløst, en evig kilde til usikkerhed. Sådan behøver det ikke at være! Læs Akselvoll og få det bedre med alt det, du allerede gør.
Katrine Marie Guldager, forfatter
Fremragende.
Weekendavisen
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er den mest gribende bog, jeg endnu har læst om det moderne forældreskab. Den besidder en sociologisk dybde og er skrevet i et klart og fængende sprog, som gør, at man som læser forstår de kræfter, der former forældreskabet i dag. Og med denne forståelse følger håbet om, at det kunne være anderledes. En kæmpe bedrift.
Henrik Hvenegaard Mikkelsen, antropolog og forfatter
Bogen du bør læse, før du lytter til flere gode råd om at være forældre […] En øjenåbnende og velformuleret flagplantning i stormen af krav og advarsler om fx børns skærmtid. DET GRÆNSELØSE FORÆLDRE-SKAB viser os, at vi måske ikke bør prøve så inderligt. At vi kan sige fra overfor en unødigt stresset forældrekultur, der ikke altid tjener hverken børn eller forældre.
Andreas Lieberoth, ph.d., lektor ved DPU på Aarhus Universitet og forfatter
En fantastisk analyse af forældreskabets udfordringer […] en af forårets mest tankevækkende bøger.
Kristeligt Dagblad
Det er virkelig sjældent, jeg bliver personligt rørt over at læse en fagbog. Jeg har en nærmest religiøs oplevelse af at blive sat fri. Tak for din bog, som jeg har anbefalet til alle stressede mødre, jeg kender.
Christina Løye Hejl, mor til tre børn på 14, 12 og 4 år
Fuldstændig fremragende! Alle forældre bør læse den! Bare for at få skuldrene ned på plads og vide, at vi gør det godt! Også selvom vores følelser indimellem overtager styringen.
Marina, mor til Oliver på 6 år
Relaterede varer
-
Skilsmissens ABC
Det er vigtigt at være gode forældre – også når man er skilt. Skilsmissens ABC hjælper dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og dine børn.
280,00 kr. -
Førstehjælp til ekstramødre
Denne bog præsenterer en coachende tilgang til at navigere i en sammensat familie. Masser af inspiration, forslag, øvelser og fif til dig, der er kæreste med eller gift med nogens far.
150,00 kr. -
Førstehjælp til sammenbragte familier
Inspirationsbog og et opslagsværk, hvor du får gode værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer i en sammenbragt familie.
279,00 kr. -
Hjælp dine nærmeste
Vi kan gøre meget for hinanden og hjælpe vores nærmeste gennem kriser. At stille de rigtige spørgsmål er langt vigtigere end at have de rigtige svar.
250,00 kr. -
ADHD i parforholdet
Livet med ADHD er fuld af impulsivitet, nye idéer og svingende opmærksomhed. Hvordan påvirker det parforholdet?
299,00 kr. -
Barnets perspektiv
Mange børn er i kontakt med socialforvaltningen, PPR, psykiatrien og psykologer. Men en stor del aner ikke hvorfor. Hvad er op og ned i en samværsaftale? Hvorfor skal jeg i udredning? Her er en stor opgave at løfte for de professionelle, der arbejder med børn og unge.
320,00 kr. -
Tændt
Kender du følelsen af ikke at have lyst til sex? Med et biologisk afsæt inviterer psykolog og parterapeut Frej Prahl dig til at bryde med dine vante forestillinger om, hvordan et sexliv skal være, så du og din partner igen kan få mere lyst ind i jeres liv.
230,00 kr. -
Søskende
Nybagte forældre er ofte spændte på, hvordan den ældste vil reagere på at blive storebror eller storesøster. Børnepsykolog Elisabeth Gerhardsen byder på gode råd og inspiration til, hvordan du kan opbygge en god relation mellem dine børn fra starten, og dermed lægge grundstenen til et nært og godt søskendeforhold, som kan vare hele livet.
250,00 kr.