
Hverdagsimplementering
Levedygtige og mærkbare organisationsforandringer
Hvordan får organisationer forandringer til at leve i hverdagen?
HVERDAGSIMPLEMENTERING er til private og offentlige organisationer, som vil skabe levedygtige processer og løbende udvikling i dagligdagen for både organisationen og menneskerne i den. Det er ikke svært at lave ændringer. Det vanskelige ligger i at få mennesker til at ændre adfærd, så forandringerne bliver varige.
HVERDAGSIMPLEMENTERING giver inspiration, metoder og værktøjer til, hvordan strategiske og operationelle top- og mellemledere i praksis kan virkeliggøre små eller store forandringer med et dobbelt fokus på både målrationelle og psykologiske processer.
Hverdagsimplementering handler bl.a. om:
- At tænke holistisk og helhedsorienteret både organisatorisk, menneskeligt og datamæssigt.
- At bruge den samme mængde tid og energi på at få forandringerne til at virke i praksis som på at udvikle dem.
- At fokusere opmærksomhed og ressourcer på hverdagen i alle led af organisationen.
- At sikre et løbende samspil mellem både den strategiske og den operationelle implementeringsledelse samt en interaktion med omverdenen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2024
- ISBN (Bog)
- 9788771855982
- ISBN (E-bog)
- 9788771855999 (ePub)
- Antal sider
- 278
Anmeldelser
★★★★
Fagligt-akademisk er bogen omfattende, og man mærker tydeligt, at forfatteren er belæst og kan sine teoretikere [...] Den vil være en god bog på pensum-listerne.
Henrik Ørholst, Børsen
★★★★
Stærkt teoretisk bidrag til implementeringslitteraturen.
InsideBusiness
Ved at kombinere forandringsledelse, nyere hjerneforskning og psykodynamisk organisationspsykologi kommer Lindemann helt ind og ned i organisationen med mange gode anbefalinger og iagttagelser.