
Lyd & Betydning – KLASSELICENS – 4. KLASSE
Lyd & Betydning – Din genvej til indsigt i elevernes læse- og stavestrategier
Lyd & Betydning er et digitalt evalueringsværktøj til mellemtrinnet, der ikke blot afdækker elevernes stavefærdigheder – men også deres strategier bag læsning og stavning. Hvor traditionelle staveprøver fokuserer på fejltyper og korrekthed, giver Lyd & Betydning et dybere og mere nuanceret indblik i, hvordan eleverne faktisk tænker og læser, når de møder nye eller komplekse ord.
Materialet bygger på solid forskningsviden og tester elevernes udnyttelse af to grundlæggende principper i det danske skriftsprog:
- Lydprincippet – evnen til at afkode bogstaver og bogstavfølger
- Betydningsprincippet – forståelsen for orddele og ords opbygning
Ved at kombinere test af læse- og stavefærdigheder i én samlet løsning, får læreren ikke kun et billede af, hvor eleven laver fejl – men også hvorfor. Lyd & Betydning peger på, hvilke elever, der fx skal hjælpes videre med kun at bruge lydprincippet til også at bruge betydningsprincippet. Desuden peger prøven på, hvilke elever der har brug for yderligere støtte eller udredning, fx med Ordblindetesten.
Det giver langt bedre muligheder for at sætte ind med målrettet og kvalificeret undervisning, både på elev- og klasseniveau.
Det får du med Lyd & Betydning:
- En samlet vurdering af både læse- og stavefærdigheder
- Indsigt i elevernes anvendelse af strategier, ikke blot fejltyper
- En digital, brugervenlig løsning med fire afgrænsede prøver
- Mulighed for at identificere elever i risiko for ordblindhed og igangsætte relevant opfølgning
- Understøttelse af differentieret undervisning med fokus på både afkodning og morfemforståelse
Prøven består af fire digitale delprøver:
- Find det, der lyder som et ord
- Find det ord, der ikke hører til
- Stav nonord
- Stav ord og orddele
Prøverne er udviklet specifikt til mellemtrinnet, men er også velegnede til ældre elever med læse- og stavevanskeligheder.
Lyd & Betydning går et skridt videre end klassiske staveprøver – og giver et stærkt fagligt fundament til at forstå, støtte og styrke alle elever i deres skriftlige udvikling.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2024
Målgruppe
Testadministrator
Lærere og læsevejledere i grundskolen.
Testpersoner
Prøven er målrettet 3. til 5. klassetrin, men kan sagtens bruges til ældre elever, der har vanskeligheder med skriftsproget.
Indhold
Materialet består af fire digitale delprøver: To med fokus på læsning og to med fokus på stavning.
‘En klasselicens til 4. klasse indeholder alle fire delprøver:
- Find det, der lyder som et ord
- Find det ord, der ikke hører til
- Stav nonord
- Stav ord og orddele
Læs mere om Lyd & Betydning på lyd.dpf.dk.
Login
Licenser og prøveresultater tilgås ved at logge ind med UNI-Login på lyd.dpf.dk.
Vejledning
Vejledningen ligger digitalt på lyd.dpf.dk, og du kan også hente den her.
Tid
Hele prøven kan gennemføres på én lektion.
Undervisningsmateriale
Elever, der placerer sig i rød eller gul kategori, vil have stor fordel af at blive undervist med materialet STAV & LÆS.