
Når du bekymrer dig for meget – hvad så?
Barnets guide til at overvinde angst
Et barn, der bekymrer sig for meget, kan have svært ved at udfolde sig. Bekymringer kan hurtigt vokse og brede sig samt ændre form til angst. Desuden kan et barn blive immun over for voksnes forsøg på beroligelse og logisk forklaring, hvis bekymringerne fylder for meget.
Når du bekymrer dig for meget – hvad så? er en interaktiv selvhjælpsbog, der ved hjælp af metaforer og humoristiske illustrationer i et lettilgængeligt sprog henvender sig direkte til 6-12-årige. Bogen bør dog gennemgås af barnet sammen med forældrene eller andre voksne, der kan støtte op om anvendelse af ideerne.
Baseret på kognitiv adfærdsterapi og positiv tænkning giver bogen ideer til, hvordan barnet kan lære at sætte ord på bekymringerne og derved gradvist lære at rumme dem og leve med dem.
Bogen indeholder en introduktion til forældre og andre, der drager omsorg for børn, hvorfor den også er relevant for pædagoger, lærere og psykologer.
Oversat fra amerikansk af Charlotte Pietsch.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2008
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-504-0
- Antal sider
- 86
Se foredrag med forfatteren
Anmeldelse
[...] en rigtig fin perle, fordi den ikke blot er en hjælp til børn men også til voksne, der her får en vejledning i at give børn svar, der kan virke betryggende.