
Det er lærerens undervisning, der gør vores skole til verdens bedste danske skole.- Fra bogens forord af Per Fibæk Laursen, professor, DPU
Den danske grundskole er i verdensklasse. Det bekræfter en lang række valide undersøgelser. Eleverne er fagligt dygtige, og de trives i skolen. Det skyldes i høj grad vores dygtige lærere, skolepædagoger og skoleledere. Derfor skal skolerne bygge videre på deres viden og erfaringer med det, som fungerer i praksis.
Bogen er bygget op omkring tre grundlæggende kompetencer: Undervisningskompetence, klasseledelseskompetence og social kompetence.
I bogen præsenteres du for Kompetencehjulet. Det giver et 360 graders overblik, så man kan undersøge og udvikle sin undervisning. Modellen kan bl.a. anvendes til:
- Individuel udvikling og refleksion
- Teamudvikling og kollegial sparring
- Et fælles sprog om undervisningen
- Skoleudvikling
- MUS-samtaler
Fakta
- Udgivelsesår
- 2018
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-697-8
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-698-5 (ePub)
- Antal sider
- 192
Om Verdens bedste danske skole
Rasmus Schiellerup, Casper Rongsted og Kasper Myding driver sammen VERDENS BEDSTE DANSKE SKOLE, som arbejder med skoleudvikling i ind- og udland. De brænder for at styrke fortællingen om de danske grundskoler og for skolernes kerneopgave: undervisningen. De kæmper for, at skoleudvikling tilpasses den enkelte skoles virkelighed. Derfor er det lærerne, skolepædagogerne og skolelederne, der skal forme og videreudvikle den stolte danske skoletradition.
Se mere på Verdensbedstedanskeskole.dk.
Anmeldelser
Verdens bedste lærer er en bog om at undervise - hævet over modeluner og smarte begreber. Alle skolefolk burde læse og bruge den!
Anna Boesen, lærer på Sophienborgskolen, Hillerød
Det er altid godt at prøve det hele på en anden måde, måske er den bedre. Bogen ”Verdens bedste lærer” har et godt bud nemlig ”Kompetencehjulet”. Bogen guider dig igennem Kompetencehjulets 12 dele med et kapitel til hver del, med forslag, skemaer, spørgsmål m.m. Bogen er layoutet med dejlig luft mellem de enkelt dele. Man får lyst til at læse bogen og at praktisere dens metode. Jeg er sikker på, at bogen skaber mere bevidsthed om egen undervisning og skaber mere glæde ved at undervise. Kompetencehjulet bliver en god følgesvend. Måske skulle sin skole købe et eksemplar?
Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad.
".. en ren guldgrube af pædagogik og didaktisk inspiration. Ikke bare for den uerfarne lærer, men også for den mere erfarne."