Store projekter, der forløber efter hensigten, er en sjældenhed. Det viser resultaterne fra en database over store projekter – de største i verden – som Bent Flyvbjerg har været med til at udarbejde. Databasen består af over 16.000 projekter fra 136 lande fordelt på alle kontinenter på nær Antarktis. Ud af disse er det kun 8,5 procent, der kommer i mål med det planlagte budget og det forventede tidsforbrug. Og kun 0,5 procent rammer det planlagte tidsforbrug samt forventede omkostninger og resultater. Bent Flyvbjerg har undersøgt, hvad der kendetegner de projekter, der lykkes, og dem der ikke lykkes. Denne viden samles i bogen Få store ting gjort, som han har skrevet sammen med journalist Dan Gardner. Bogen rummer fortællinger om forskellige projekter fra rundt omkring i verden, hvor man får indblik i deres forløb – hvad lykkedes, hvad gik galt og hvorfor? Indsigterne fra bogen kan også bruges, hvis man skal opstarte mindre byggeprojekter eller små virksomheder.

“Tænk langsomt, handl hurtigt”

Bent Flyvbjergs forskning viser, at det er de projekter, der trækker i langdrag, som ofte mislykkes. Han sammenligner projekters varighed med et åbent vindue:

”Tænk på et projekts varighed som et åbent vindue. Jo længere varighed, jo mere står vinduet åbent. Og jo mere vinduet står åbent, jo større er risikoen for, at noget kan vælte ind gennem det og skabe problemer […]”

Hans overordnede råd lyder derfor således: Tænk langsomt, handl hurtigt. Årsagen til, at projekter trækker ud og ikke forløber som planlagt, ligger ifølge ham i opstartsfasen; i overilet planlægning, der ikke er gennemtænkt. Han skriver, at det er værd at investere i en lang og grundig planlægningsfase, da det tager tid at få det fulde overblik over konsekvenserne af de forskellige valg og mulige risici. Det kræver tid at finde frem til de bedste løsninger.

”Mønsteret var så tydeligt, at jeg begyndte at kalde det ”megaprojekternes jernlov”: overskridelse af budgettet, overskridelser af tidsplanen, mangelfulde resultater, igen og igen.”

Fra bogen Få store ting gjort

Ofte er projekter præget af en optimisme og tidlig forpligtelse på uovervejede beslutninger, der ender med at spænde ben for projektet. Optimisme er en kæmpe drivfaktor, men den kan også ende i overmod og urealistiske planer. Det er vigtigt at være åben overfor og have tid til at undersøge forskellige alternativer.

De betydningsfulde erfaringer

Et andet element, som mangler i mange af projekterne, er inddragelse af betydningsfuld erfaring. Bent Flyvbjerg tillægger, foruden politiske forhold, iveren efter at være først og bygge størst, højest og længst som årsagen til dette. I denne forbindelse nedprioriteres og tilsidesættes erfaring. Desuden er der en tendens til at opfatte sit projekt som så unikt, at der er mange erfaringer, som man ikke finder relevante eller nødvendige for projektet.

”Når noget virker, så behold det. Når det ikke gør, så drop det. Prøv, lær, gentag. Og igen. Og igen. Lad planen udvikle sig.”

Fra bogen Få store ting gjort

Således går mange glip af erfaringer, der kunne have været gavnlige; forbedret projekterne og afværget problemer. Der er tale om både såkaldt ”stivnet erfaring” og ”ikke-stivnet erfaring”. Den stivnede erfaring dækker over gennemprøvede teknikker og metoder, mens den ikke-stivnede erfaring er en slags professionel fornemmelse, eksperter med mange års erfaringer opbygger og besidder – også kaldet ”tavs viden” eller ”rutineret intuition”. Man bør ifølge Bent Flyvbjerg prioritere at inddrage begge typer erfaringer, herunder erfarne ledere og erfarne teams.