ADHD – livslange perspektiver og særlige behov
Denne bog vil øge forståelsen af begrebet ADHD, hvordan lidelsen påvirker livskvaliteten samt den neurobiologiske baggrund. ADHD anses i dag for at være en kronisk sygdom. Der er derfor behov for, at forskellige facetter af symptomerne tages i betragtning livet igennem med skiftende fokus i førskolealderen, barndommen, ungdommen og i voksenlivet.
Desuden gøres der rede for kliniske aspekter ved ADHD, nemlig kliniske karakteristika hos danske børn og unge med ADHD, forskellige aspekter relateret til komorbiditet, herunder misbrug hos ADHD-patienter og en detaljeret beskrivelse af den neuropsykologiske udredning ved ADHD.
Derudover behandles mere specifikke temaer som fx piger og små børn med ADHD, ADHD og kriminalitet og trafiksikkerhed. Endelig omtales forskellige behandlingsmuligheder, herunder forældretræning og to nyere behandlingsinitiativer, neurofeedback hos børn og gruppe-psykoterapi med voksne med ADHD.
Bogen henvender sig til fagfolk, herunder psykiatere, læger og psykologer.
ADHD Livslange perspektiver og særlige behov er redigeret af professor Hans-Christoph Steinhausen og indeholder bidrag fra en række danske og udenlandske eksperter inden for området.
Bidrag af: Alexandra Philipsen, Esther Sobanski, Frank Hässler, Hans-Christoph Steinhausen (red.), Kerstin von Plessen, Manfred Döpfner, Marina Danckaertz, Michael Rösler, Niels Bilenberg, Per Hove Thomsen, Peter Strohbeck-Kühner, Renate Drechsler, Søren Dalsgaard, Tanja Wolff Metternich og Torunn Stene Nøvik.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2011
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-704-4
- Antal sider
- 272
Relaterede varer
-
Aktivitetsbog for børn med ADHD
Alle børn med ADHD ønsker at kunne håndtere deres symptomer, så de kan komme bedre ud af det med andre, få mere selvtillid og være gode i skolen, men de fleste af dem har ikke de færdigheder, der skal til for at kontrollere deres impulsive adfærd.
230,00 kr. -
GOD HVERDAG - med ADHD, ADD
Guldkorn og gode råd - lige til at gå i gang med!
199,00 kr. -
Kort & godt om ADD
Hvad er ADD – og hvordan opdager man det? Hvad kan man selv gøre, og hvordan kan andre hjælpe?
195,00 kr. -
Kort & godt om ADHD
Hvad er ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen?
225,00 kr. -
ADHD i skolen
Her får du som lærer eller pædagog en række konkrete strategier, som hjælper til at nedbringe konflikter og skældud, og som skaber en mere positiv stemning i klasseværelset for alle. Ved at styrke relationer, opmærksomhed og kommunikation kan lærere og pædagoger hjælpe børn til bedre trivsel i klassen.
260,00 kr. -
Super ADHD
En bog om symptomer, styrker, myter – og super lyse fremtidsudsigter.
299,00 kr.