Lederteamets mod til ærlighed starter med psykologisk sikkerhed og læring
Lederteam er rollemodeller for organisationer. Modige lederteam, der udviser fælles ansvarlighed og ærlighed, skaber typisk velfungerende, sunde og lærende organisationskulturer. Usunde lederteam, hvor tillid og koordinering er fraværende, smitter til gengæld hele organisationer med silodannelse, politiske spil, fagmonopolisme og konflikt.
DET FRYGTLØSE LEDERTEAM er en praksisnær introduktion til lederteam og deres udvikling, der giver læseren den vigtigste viden om lederteams dynamikker, samspil, processer og potentiale. Bogen viser, hvordan lederteam ved at arbejde med kontinuerlig læring i fællesskab kan udvikle sig til effektive og frygtløse lederteam, der leder med mod, ærlighed og sårbarhed – uden angst for konflikt.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og egen mangeårige konsulentpraksis præsenterer forfatterne et bredt udvalg af redskaber, der kan igangsætte og støtte både det enkelte teammedlems individuelle udvikling og det samlede lederteams fælles bestræbelser på at blive et frygtløst lederteam.
DET FRYGTLØSE LEDERTEAM henvender sig til alle med interesse for ledelse, lederteam og organisationskultur – i særlig grad ledere, HR-medarbejdere og konsulenter.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2018
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-604-6
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-605-3
- Antal sider
- 208
Anmeldercitat
"... en glimrende indføring i de dynamikker, samspil og processer, der påvirker et lederteam. Og den giver tip til, hvordan såvel teamet som den enkelte kontinuerligt kan arbejde med læring. Meget inspirerende."