Af Charlotte Jensen

Det kronisk syge barn

- og livet i familien

  • Bog
    -
    +
    150,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    105,00 kr.
I alt
150,00 kr.
120,00 kr. ekskl. moms
Når et barn er født med eller udvikler en kronisk sygdom, påvirker det hele familien - forældrene, det syge barn og den/de raske søskende.

Når et barn er født med eller får konstateret en kronisk sygdom, sættes mange ressourcer ind for at hjælpe barnet. Langt mindre fokus har der været på den øvrige familie – især de raske søskende, som også pludselig får vendt op og ned på hverdagen. Det råder denne bog bod på.

Det kronisk syge barn – og livet i familien handler om hele familiens trivsel og behov fra tiden omkring diagnosen med alle de svære følelser – chokket, krisen og tabene til den efterfølgende hverdag med ændrede roller og livsvilkår. Hvordan kan man finde ressourcerne til at drage omsorg for sig selv, værne om parforholdet eller til at støtte og anerkende de raske søskende i deres liv, når man samtidig har et barn, der lider af en kronisk og måske smertefuld og dødelig sygdom? Og hvordan forener man som forældre utallige lægeundersøgelser, indlæggelser, omfattende kostomlægninger, afbrudt nattesøvn og konstante bekymringer med et normalt arbejdsliv?

Forældre og pårørende til et barn med en kronisk sygdom kan finde øvelser og forslag til, hvordan man kan håndtere sorgen og bekymringerne og finde et nyt ståsted med trivsel og udvikling for alle i familien.

Bogens sidste kapitel henvender sig til de mange forskellige fagpersoner som fx læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, lærere, og pædagoger, der indgår i relation til en familie med et barn med en kronisk sygdom.

Forord af John Aasted Halse, cand.pæd. og psych. med særlig vægt på børne- og familiepsykologi og socialpsykologi.

Henvender sig til forældre og pårørende til et barn med en kronisk sygdom samt fagfolk med relation til kronisk syge børn.

Fakta

Udgivelsesår
2011
ISBN (Bog)
978-87-7706-680-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-037-2 (ePub)
Antal sider
255

Om forfatteren

Charlotte Jensen

Charlotte Jensen er cand.psych. fra Århus Universitet og har en 3-årig tegneterapeutisk efteruddannelse med fokus på chok-traumebehandling. Hun har haft egen praksis siden 2006 samt en deltidsstilling i Det Palliative Team på Århus Sygehus siden 2008, hvor hun arbejder med døende og pårørende. Charlotte har desuden erfaring fra Kræftrådgivningen i Århus 2002-2007, hvor hun blandt andet har haft børnegrupper for raske søskende til børn med kræft. Hertil kan føjes adskillige undervisningsopgaver for patientforeningerne: Gigtramte Børns Forældreforening, Bløderforeningen, Sjældne Diagnoser og Parkinsonforeningen.

Forventet levering: 2 uger

Denne bog bliver trykt, når du bestiller den (print-on-demand). Derfor skal du forvente lidt længere leveringstid. Normalt 2-3 uger.

OBS: Der er ingen returret på bøger, der er trykt i print-on-demand.

Anmeldelser

Jeg kan varmt anbefale bogen, som giver en rigtig god beskrivelse af alt det, der sker i familier, når et barn rammes af sygdom.

Kirsten Lysgaard, Psykolog Nyt

[...] utrolig velskrevet og kommer simpelthen rundt om det hele. Aldrig før er jeg stødt på litteratur, der i den grad beskriver de tanker og følelser, man kan gå med, når ens barn er sygt.

Joanna Bjørklund Rasmussen, Foreningen MBL-mangel.dk

[...] en af de første bøger, hvor der er forslag, der reelt kan bruges i kommunikation og samvær.

Kis Holm Laursen, Vejleder i Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta

Sproget flyder, og pointerne er fremhævede, så også personer ramt af krise og koncentrationsbesvær kan få noget med.

Sygeplejersken

Relaterede varer