Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak

Vent på mig!

Mathilde og Oliver vejer for meget

  • Bog
    -
    +
    200,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    125,00 kr.
I alt
200,00 kr.
160,00 kr. ekskl. moms

Denne bog i serien Psykologi for børn 4-8 år handler om børn med overvægt. Man kan definere overvægt ud fra vægtens betydning for barnet. Hvis overvægten er af en sådan størrelse, at den begrænser barnets muligheder for udfoldelse, så er en indsats påkrævet.

Formålet med bogen er ikke at give gode råd om vægttab. Der præsenteres ingen slankekure, og man kan mange andre steder finde oplysninger om sund mad og kalorielette opskrifter. Målet er at give en beskrivelse af overvægtens indvirkning på barnets liv. Og videre, at foreslå en række tiltag, som de voksne kan igangsætte for at afbøde overvægtens skadevirkning. Det er tiltag som er rettet mod både de fysiske og psykiske skadevirkninger, og som de voksne nemt kan iværksætte i dagligdagen.

Historierne i bogens første del giver et billede af, hvordan børn oplever det at være overvægtig, hvad de tænker, og hvad de føler. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til, hvad børnene kan gøre for at få hjælp. Bogens anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen.

Illustreret af Claes Movin.

Fakta

Udgivelsesår
2013
ISBN (Bog)
978-87-7706-830-0
ISBN (E-bog)
978-87-7185-641-5 (ePub)
Antal sider
56

Om forfatterne

Anne Vibeke Fleischer

Anne Vibeke Fleischer er cand.pæd.psych. og cand.comm., autorise­ret psykolog og spe­cialist i neuropsykologi og pædagogisk psy­kologi. Hun har i mange år arbejdet med børn og unge med og uden diagnoser og udviklingsforstyr­relser. I sin private praksis beskæftiger hun sig med undersøgelse, rådgivning og supervision.

RM
Rikke Mølbak

Rikke Mølbak er uddannet som lærer i 2002 fra Frederiksberg Seminarium. Hun har siden arbejdet som lærer i primært 1. til 6. klasse og har fokus på læseindlæring i de små klasser.

Om serien

Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.

Anmeldercitater

Voksne i skole og SFO kan have glæde af materialet, og forældre kan finde positive måder at hjælpe deres barn på.

Mads Overmark, DBC lektørudtalelse uge 15, 2013

Det centrale i serien er dialogen i børnehøjde, herunder barnets egne erfaringer, oplevelser og opfattelse af sig selv og andre. Bøgerne er således gode til at tage fat på det, der er svært og skabe handlemuligheder og forandring.

Iben Christiansen og Margrethe Jungersen

Relaterede varer