
DPU – Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år er et enkelt og præcist redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer – som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø. Det er baseret på udviklingspsykologi og neuropsykologi og er tilpasset nutidens arbejdsformer i førskolepædagogikken.
DPU i praksis handler om, hvordan man styrker det pædagogiske arbejde og bruger DPU – Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år i praksis. Forfatterne øser her af deres viden og erfaringer og giver et væld af gode idéer til alle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år.
DPU i praksis er skrevet i lettilgængeligt sprog og giver overskuelig viden om:
- Metoder til at opnå professionel indsigt i barnets udvikling, trivsel og læring
- Teorier og forskning om barnets udvikling, trivsel og læring
- Baggrunden for det didaktiske arbejde med udgangspunkt i pædagogisk observation
- Det neuropsykologiske grundlag for at forstå barnets første – og vigtige – år
- Planlægning af det didaktiske arbejde i dagtilbuddet med afsæt i begrebet om zonen for nærmeste udvikling
- Hvordan man omsætter pædagogisk observation (ud fra DPU 0-6 år) til praksis ved hjælp af SMTTE-modellen
- Hvordan man formulerer meningsfulde faglige mål for at styre barnets udvikling med SMART-mål
- Meningsfuld brug af evaluering og evalueringsmetoder.
I sidste del af bogen bliver metoderne belyst ud fra tre detaljerede eksempler fra praksis.
DPU i praksis henvender sig til pædagoger og andre, der arbejder med børn i alderen 0-6 år, og som er fagligt optaget af, hvordan man styrker børn udvikling, trivsel og læring.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2019
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-719-7
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-720-3 (ePub)
- Antal sider
- 124