Feedback
Feedback er mere end ros og ris. At give feedback er at anerkende nogle sider ved en anden. At få feedback er at blive bekræftet og få mulighed for at vokse. God feedback handler om nuancer og variation. Derfor er det nødvendigt at have et rigt repertoire af forskellige måder at give feedback på, således at man kan gøre det på en måde, der får folk til at vokse.
FEEDBACK er en varm, inkluderende, personlig og inspirerende bog, som tilbyder en palet af muligheder i forbindelse med det at give tilbagemeldinger afhængigt af situation og person – om det er til en ven, en kollega eller om det er til ens egen partner eller barn. Den opstiller bl.a. ni regler for god feedback og ser, hvordan feedback både kan være et værktøj mod mobning og et middel til personlig vækst. Bogen inspirerer også til refleksion i de situationer, hvor man selv oplever, at man får for lidt feedback, fx ved at stille sig spørgsmål som: Er det muligt, at folk omkring mig bekræfter mig indirekte – og kan jeg vælge at sætte større pris på dette? Eller kan jeg bede om mere direkte feedback?
Bogen viser, hvordan vi kan indtage en anden holdning til vores børn, kolleger, venner og partnere, således at de ikke alene oplever, at de bliver set – men også værdsat. Individuel vækst forudsætter ifølge forfatteren et minimum af anerkendende fællesskab. Kun når vi føler os anerkendt, tør vi udvikle os som tydelige individer.
Oversat fra svensk af Charlotte Pietsch.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2006
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-443-2
- Antal sider
- 168
Relaterede varer
-
Studiegruppen, 2. udgave
På mange uddannelser er arbejde i studiegrupper udbredt og har stor betydning for, hvor godt de studerende kommer igennem deres uddannelse. Denne bog ruster de studerende til at facilitere samarbejde og møder, både på studiet og i et fremtidigt arbejdsliv.
260,00 kr. -
Kort & godt om SVÆRE SAMTALER
God ledelse indebærer, at man indimellem tager dialoger med sine medarbejdere om svære emner. Denne bog byder på konkrete metoder, eksempler og råd, som tilsammen giver dig inspiration og nye strategier til at håndtere de samtaler, du måske har en tendens til at undvige.
225,00 kr. -
Feedback gentænkt
Her er bogen, der giver dig ny inspiration og nye ambitioner for arbejdet med feedback.
300,00 kr. -
Pædagogisk ledelse er faglig ledelse
Pædagogisk ledelse er afgørende for, at eleverne og de studerende rykker sig rent fagligt. Bogen bygger på to principper: princippet om læring i centrum og princippet om distribueret ledelse.
380,00 kr. -
Befri samtalen
Grundbog i professionelle samtaler til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler.
300,00 kr.