Forandringsledelse i et narrativt perspektiv
Forandringsprocesser er et grundvilkår, der altid er til stede. Som mennesker forandrer vi os fra fødsel til død. Virksomheder forandrer sig fra etablering til afvikling. Teknologier forandrer sig. Økonomier forandrer sig. Kulturer forandrer sig. Når en leder i en virksomhed står i en situation, hvor forandringer er en del af den organisatoriske hverdag, er det vigtigt at have værktøjer til at samtale om den, så medarbejderne kan fastholde deres performance.
Forandringsledelse i et narrativt perspektiv behandler samtalen i teori og praksis, og mere specifikt mulighederne for at anvende samtalen som ledelsesværktøj i forandringsprocesser. Ledere med personaleansvar får ofte mandat til at effektuere ledelsesbeslutninger i en forandringsproces. Men de trænes sjældent i, hvordan de skal samtale om ændringerne.
Bogen giver lederen med personaleansvar, lederen med strategisk ansvar og konsulenten (intern såvel som ekstern) en indføring i det narrative perspektiv samt en praktisk værktøjskasse. De bliver således i stand til mere kvalificeret at tage ledelsesansvaret og ledelsesrollen på sig i forandringsprocessen og være proaktivt samtalende om forandringerne. Bogen præsenterer tre forandringssamtaler, som lederen kan anvende som ledelsesværktøj i forandringsprocessen:
- den handlingsskabende forandringssamtale
- den meningsskabende forandringssamtale
- den identitetsskabende forandringssamtale.
Serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV introducerer brugen af narrative metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser.
Serien redigeres af Jens Henriksen og Hanne Fredslund.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2015
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-943-7
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-006-8 (ePub)
- Antal sider
- 120
Anmeldercitat
Man lader sig forføre ind i en spændende og medrivende fortælling og får serveret nogle særdeles brugbare værktøjer. Rigtig godt.
Flemming Bach, KTC Teknik & Miljø, Juli 2016
Relaterede varer
-
Rekruttering i et narrativt perspektiv
Få ny inspiration til arbejdet med rekruttering med den narrative tilgang som platform.
99,00 kr. -
Forandringsledelse uden forandringslede
Håndbog til ledere af virksomhedsoverdragelser, fusioner og andre organisatoriske forandringsprocesser.
380,00 kr. -
Befri samtalen
Grundbog i professionelle samtaler til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler.
300,00 kr. -
Hverdagsimplementering
Inspiration, metoder og værktøjer til, hvordan strategiske og operationelle top- og mellemledere i praksis kan virkeliggøre forandringer.
399,00 kr.