Genlæs – Bogstavhæftet
Genlæs-materialet henvender sig til alle unge og voksne elever i læse- og skrivevanskeligheder. At genlæse betyder ifølge ordbogen at læse på ny, og formålet med materialet er at motivere eleverne til at give både skriften og tekstlæsningen en chance mere. Alt materialet er udarbejdet, så det henvender sig til unge og voksne mennesker med et stilfuldt grafisk udtryk og et relevant indhold.
Materialet består af et testmateriale og fire arbejdshæfter.
I Bogstavhæftet arbejder eleven med at koble bogstaver og sproglyde. Formålet er at øge elevens fonologiske opmærksomhed. Hæftet vil altså hjælpe eleven til at lægge grundstenene i forhold til at blive en stærkere både læser og skribent.
Materialet er anbefalet af Ordblindeforeningen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2023
- ISBN
- 9788771857603
Testmaterialet Genlæs-Selvvurdering
Testmaterialet Genlæs–Selvvurdering tager form som et digitalt selvvurderingsskema, hvor eleven gennem en række udsagn tager stilling til sin egen oplevelse af sine vanskeligheder. Besvarelsen af testen vil give læreren et unikt indblik i, om eleven er mest påvirket af de rent funktionelle vanskeligheder, de psykiske gener eller den undgåelsesadfærd, læsevanskeligheder ofte medfører.
De psykiske gener kan være en barriere for indlæringen, og for mange elever vil det derfor være hensigtsmæssigt, at de bearbejdes sideløbende med den rent funktionelle læse- og skriveundervisning.
Resultatet af selvvurderingsskemaet vil pege på et eller flere af Genlæs-arbejdshæfterne, der behandler hver sit område indenfor læse- og skriveundervisningen.
Målgruppe
Målgruppen for materialet er unge og voksne i læse- og skrivevanskeligheder.
Anmeldelser
GENLÆS er et nytænkende og let anvendeligt materiale […] Eleverne får i hvert hæfte lov til at gøre sig overvejelser om og formulere, hvad de gerne vil blive bedre til ved at løse opgaverne i bogen.
En elev beskriver hvordan hun i en af bøgerne næsten føler det som at skrive i en dagbog. Dette format tiltrækker hende, fordi der er gjort plads til at hun kan gøre sig sine egne tanker om teksten og ikke nødvendigvis skal aflevere noget til underviseren, som skal rettes.
Materialet er meget velegnet til unge og voksne og ’taler ikke ned til’ unge i læse- og skrivevanskeligheder, men tilbyder et motiverende materiale til disse elever.
Christina Dræger, ordblindeunderviser
Relaterede varer
-
Genlæs - Teksthæftet til unge
I dette teksthæfte arbejder eleven med en række letlæselige noveller om unge med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt med qr-koderne i hæftet.
160,00 kr. -
Genlæs - Teksthæftet til voksne
I dette hæfte arbejder den voksne med en række letlæselige noveller om voksne med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt med qr-koderne i hæftet.
160,00 kr. -
Genlæs - Lærervejledning
Lærervejledningen indeholder et teoretisk afsnit og derefter sidevejledning til de fire arbejdshæfter.
350,00 kr. -
Genlæs - Ordhæftet
I Genlæs - Ordhæftet arbejder eleven med hver af de elleve ordklasser, der findes i det danske sprog.
140,00 kr. -
Genlæs - Træn selv-hæftet
Træn selv-arbejdshæftet er udviklet til mennesker med ordblindhed, der ikke deltager i undervisning, men som ønsker at træne skriftsproglige kompetencer på egen hånd.
160,00 kr.