Af Maria Buck Jensen

Genlæs – Teksthæftet til unge

  • Antal
    -
    +
    160,00 kr.
I alt
160,00 kr.
128,00 kr. ekskl. moms
I dette teksthæfte arbejder eleven med en række letlæselige noveller om unge med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt med qr-koderne i hæftet.

Genlæs-materialet henvender sig til alle unge og voksne elever i læse- og skrivevanskeligheder. At genlæse betyder ifølge ordbogen at læse på ny, og formålet med materialet er at motivere eleverne til at give både skriften og tekstlæsningen en chance mere. Alt materialet er udarbejdet, så det henvender sig til unge og voksne mennesker med et stilfuldt grafisk udtryk og et relevant indhold.

Materialet består af et testmateriale og fire arbejdshæfter.

I Teksthæftet til unge arbejder eleven med en række letlæselige noveller om unge med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt med qr-koderne i hæftet, alt efter elevens læseniveau. Efter hver novelle følger en række opgaver, der opfordrer eleverne til at arbejde med både novellens indhold så vel som opsætning. Der er også et hæfte for voksne.

Formålet med Teksthæftet til unge er, at træne læsestrategier og øge elevens selvaccept gennem tekstlæsning om andre unge med læsevanskeligheder.

Materialet er anbefalet af Ordblindeforeningen.

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN
9788771858112
Antal sider
60

Om forfatteren

Maria Buck Jensen

Maria Buck Jensen er cand. mag. i retorik og audiologopædi. Til daglig arbejder Maria som ordblindelærer, privatpraktiserende audiologopæd og forfatter i sin egen virksomhed Skrivefryd. Hun har desuden løbende projektansættelser ved patientforeninger og for en periode en stilling som videnskabelig assistent på et forskningsprojekt om læseforståelse ved Københavns Universitet.

Testmaterialet Genlæs-Selvvurdering

Testmaterialet  GenlæsSelvvurdering tager form som et digitalt selvvurderingsskema, hvor eleven gennem en række udsagn tager stilling til sin egen oplevelse af sine vanskeligheder. Besvarelsen af testen vil give læreren et unikt indblik i, om eleven er mest påvirket af de rent funktionelle vanskeligheder, de psykiske gener eller den undgåelsesadfærd, læsevanskeligheder ofte medfører.

De psykiske gener kan være en barriere for indlæringen, og for mange elever vil det derfor være hensigtsmæssigt, at de bearbejdes sideløbende med den rent funktionelle læse- og skriveundervisning.

Resultatet af selvvurderingsskemaet vil pege på et eller flere af Genlæs-arbejdshæfterne, der behandler hver sit område indenfor læse- og skriveundervisningen.

Målgruppe

Målgruppen for materialet er unge og voksne i læse- og skrivevanskeligheder.

Anmeldelser

GENLÆS er et nytænkende og let anvendeligt materiale […] Eleverne får i hvert hæfte lov til at gøre sig overvejelser om og formulere, hvad de gerne vil blive bedre til ved at løse opgaverne i bogen.

En elev beskriver hvordan hun i en af bøgerne næsten føler det som at skrive i en dagbog. Dette format tiltrækker hende, fordi der er gjort plads til at hun kan gøre sig sine egne tanker om teksten og ikke nødvendigvis skal aflevere noget til underviseren, som skal rettes.

Materialet er meget velegnet til unge og voksne og ’taler ikke ned til’ unge i læse- og skrivevanskeligheder, men tilbyder et motiverende materiale til disse elever.

Christina Dræger, ordblindeunderviser

Relaterede varer