Håndbog om matematik i grundskolen
Læring, undervisning og vejledning. 2. udgave
Dagens matematiklærere mødes med store krav og udfordringer. De skal tilrettelægge og gennemføre undervisning, der gør det muligt for den enkelte elev at nå de nationale læringsmål og at lære så meget, som han eller hun nu kan. Det kræver bred og opdateret viden om læring og undervisning i faget, og det kræver indsigt i teknologi, læremidler og typiske matematikvanskeligheder.
Håndbog om matematik i grundskolen behandler en lang række aktuelle matematikfaglige problemstillinger. Bogen giver dermed matematiklærere og matematikvejledere et alsidigt og nuanceret redskab til at udvikle undervisningen og opbygge et stærkt og kvalificeret fagsamarbejde til gavn for udviklingen af matematikfaget – og dermed for elevernes læring i matematik.
Bogen har bl.a. fokus på matematiske kompetencer, faglig læsning, matematisk dannelse, digitale teknologier, evaluering samt elever med særlige talenter og med matematikvanskeligheder. Denne udvidede og gennemreviderede udgave er suppleret med nye kapitler om den aktuelle didaktiske forskning og tilhørende praksiserfaringer. Herunder også de digitale teknologiers betydning i matematikundervisningen og forandring og udvikling af skolens undervisningskultur.
2. udgave af Håndbog om matematik i grundskolen er redigeret af Michael Wahl Andersen og Peter Weng. Alle kapitler er revideret og opdateret med den nyeste viden og forskning. Bogens 33 kapitler er skrevet af førende danske, norske og svenske matematikdidaktikere.
Bogens kapitler omfatter de overordnede temaer:
• Matematik som fag
• Læring af matematik
• Undervisning i matematik
• Analoge og digitale læremidler
• Elever med særlige behov
• Samarbejde, vejledning og rådgivning
Håndbog om matematik i grundskolen henvender sig til lærere, matematikvejledere, skoleledere, PPR-medarbejdere og andre, der beskæftiger sig med og interesserer sig for læring, undervisning og vejledning i matematik i grundskolen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2021
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-777-7
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-778-4 (ePub)
- Antal sider
- 614
Bidragydere
Håndbog i matematik i grundskolen er redigeret af Michael Wahl Andersen og Peter Weng.
Bogens 33 kapitler er skrevet af førende danske, norske og svenske matematikdidaktikere:
Michael Wahl Andersen, Lone Anesen, Morten Blomhøj, Ole Christensen, Heidie Clemens, Lisser Rye Ejersbo, Arne Engström, Nethe Louise Fals, Ludvig Forthun, Mette Dreier Hjelmborg, Tomas Højgaard, Anne Galberg Jacobsen, Lene Østergaard Johansen, Tinne Hoff Kjeldsen, Martin Thun Klausen, Eva Kragh, Trine Kjær Krogh, Thomas Kaas, Lena Lindenskov, Olav Lunde, Morten Misfeldt, Arne Mogensen, Peter Mogensen, Nina Blaabjerg Nielsen, Mogens Niss, Snorre A. Ostad, Vibeke Petersen, Irene Rönnberg, Lennart Rönnberg, Louise Eisenreich Søndergaard, Martin Thun, Britta Vejen, Peter Weng, Carl Winsløw, Nina Winther og Lis Zacho.
Anmeldelser
Der er bøger, og så er der gode bøger, men en gang imellem møder man bøger, som er fantastiske. Til gruppen ’fantastiske bøger’ hører Håndbog om matematik i grundskolen. Det er den væsentligste matematikbog jeg nogensinde har mødt. Man sidder tilbage med tanken om, hvordan har det været muligt at lave så væsentlig en bog. Bogen som er på 613 sider, er moderne og helt nede på jorden, og i den grad en brugsbog. Enhver uddannelsesinstitution, der beskæftiger sig med læring, undervisning og vejledning i matematik kan ikke undvære denne bog! Det er NU du skal købe den. (Karakteren 12+)
Specialpædagogisk Månedsblad
'Håndbog om matematik i grundskolen' fylder som biblen i reolen, og indholdsmæssigt er den på et meget højt niveau, men er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så vi alle kan være med.
Folkeskolen
Jeg vil derfor gerne gøre bogen til pligtlæsning for alle matematikfagteam,
skolernes støttecentre og skolepsykologer. Glem al luksussnak om test, teknologiforståelse, it eller ej, og lad os alle koncentrere os om, hvordan vi får skabt læringsrum for alle vores elever.
OLE HAUBO CHRISTENSEN, Folkeskolen.dk
Relaterede varer
-
Matematikvanskeligheder - tidlig indsats
2. udgave – gennemgående revideret og udvidet med bl.a. nye kopisider online. Praktisk grundbog, som kan bruges i arbejdet med at kortlægge og styrke elevers matematiske begrebsudvikling.
500,00 kr. -
Matematikvanskeligheder på mellemtrinnet
Et redskab til matematiklærere i arbejdet med at støtte elever i matematikvanskeligheder på mellemtrinnet.
475,00 kr. -
Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin
Et redskab til matematiklærere i arbejdet med at støtte elever i matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin. Materialets tilgang bygger på forfatternes begreb ’regnehuller’,der bl.a. indebærer, at matematikvanskeligheder kan imødegås med mange forskellige strategier.
500,00 kr. -
AKTIV matematik i indskolingen
AKTIV matematik integrerer fysiske aktiviteter i undervisningen, så der skabes et samspil mellem undervisningens indhold og elevernes læring.
800,00 kr. -
Matematikvurdering 0. klasse - Elevhæfte
Elevhæfte til Matematikvurdering 0. klasse.
187,50 kr. -
Matematikvurdering 1: 1.-3. klasse. Fase 1
Elevhæfte til Matematikvurdering 1: 1.-3. klasse. Fase 1.
187,50 kr. -
Matematikvurdering 2: 1.-3. klasse. Fase 2
Elevhæfte til Matematikvurdering 2: 1.-3. klasse. Fase 2.
187,50 kr. -
Matematikvanskeligheder, dysleksi og dyskalkuli
Hvordan opstår matematikvanskeligheder? Hvordan oplever eleven det? Og hvad kan man konkret gøre som matematiklærer?
299,00 kr. -
Sjove lege og aktiviteter for børn med matematikvanskeligheder
Denne bog hjælper børn i matematikvanskeligheder til at udvikle deres talfærdigheder, opbygge selvtillid og få en dybere forståelse for matematik – på en sjov, legende og ubesværet måde.
195,00 kr. -
TÆNK MATEMATIK
Vi skal styrke børns matematiske mindset og selvtillid. Derfor skal matematik kobles sammen med hverdagens problemløsning, tænkning og leg.
299,00 kr.