Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!
Ledere kan belastes som alle andre. Men ledertrivsel overses ofte som fælles strategisk opgave, og der eksisterer sjældent konkrete indsatser for at øge deres trivsel og psykiske arbejdsmiljø.
Energi og handlekraft går tabt, når lederes trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.
HVEM PASSER PÅ CHEFEN? retter et nødvendigt fokus på ledertrivsel. Med baggrund i forskning og mange års ledelseserfaring giver bogens forfattere sprog og retning til at arbejde strategisk med ledertrivsel – til gavn for alle.
Vejen til ledertrivsel går ikke gennem den enkelte leder alene. Det er, når mennesker i et fællesskab passer på hinanden, at man for alvor kan forebygge belastninger i arbejdslivet. Det gælder ikke mindst for ledere, som i forvejen er vant til selv at kunne, skulle og ville udrette meget for og med andre.
HVEM PASSER PÅ CHEFEN? henvender sig til ledere, chefer, direktioner, ledergrupper, HR-professionelle, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2024
- ISBN (Bog)
- 9788771855104
- ISBN (E-bog)
- 9788771855111 (ePub)
- ISBN (Lydbog)
- 9788771858396 (Mp3 download, 345 minutter)
- Antal sider
- 194
Anmeldelser
Årets bedste bog 2024
Det er vigtig læsning for ledere.
Christian Ørsted, Berlingske Business
Udfylder gabende tomrum blandt ledelsesbøger.
Djøfbladet
★★★★★
[...] en konkret og praksisnær bog, som med fordel kan bruges af både ledere, deres ledere og alle andre ansatte, som sammen har et fælles ansvar for alle ansattes arbejdsmiljø.
Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet
★★★★
Palmblad og Dinesen får skabt en god sammenhæng i HVEM PASSER PÅ CHEFEN?, fordi den veksler mellem en konkret beskrivelse af udfordringerne og forslag til mulige løsninger.
Pædagogen.dk
Hvis du arbejder med arbejdsmiljø eller ledelse, er denne bog et uovertruffent bidrag til debatten om trivsel for ledere i Danmark. Bogen udfolder på elegant vis de samfundsmæssige rammer, vi arbejder med ledelse indenfor, og som læser udfordrer den mig til at tage stilling til, hvordan vi kan lykkes og trives med at være kompetente ledere i dagens foranderlige virkelighed.