
Innovativ evaluering
Hvordan kan man lave evalueringer, der driver innovation af praksis og giver mening for praktikerne i deres organisatoriske opgaver?
Hvordan udvikler man evalueringskapaciteten i organisationer, så praktikerne både laver kvalificerede evalueringer og anvender dem til udvikling af praksis i praksis?
Med afsæt i systemisk teori og praksis, Realistisk evaluering og Evalueringskapacitet har Innovativ evaluering fokus på blandt andet relationer, kontekst, refleksion og læring i praksis. Tilgangen har konstant opmærksomhed rettet mod formålet med evaluering, og hvordan evalueringen skaber reel indflydelse i de organisationer, den gennemføres i.
Bogen indeholder cases fra folkeskoler, professionshøjskoler, sundhedssektoren, forvaltninger m.v., og henvender sig til alle aktører, der er involveret i evalueringer, både evaluatorer, opdragsgivere og aftagere på samtlige niveauer i den offentlige sektor. Desuden har denne evalueringstilgang tætte relationer til ledelse, bl.a. med fokus på hvordan en evaluering kan være både dokumentation og afsæt for læring og udvikling i organisationen.
Målet med Innovativ evaluering er at give evaluering tilbage til praksis, og forfatterne er optaget af at trække evalueringer væk fra prove-fokus (bevise), hvor man ser på, om tingene virker, til improve-fokus (forbedring) hvor man sørger for, at de kommer til at virke.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2010
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-596-5
- Antal sider
- 304
Om serien
Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.
Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.