
Konger og dronninger. Alexander og Julie bestemmer selv
Psykologi for børn 9-13 år
Alexander er 10 år og går i 4. klasse. Han er enebarn og bor på skift hos sin mor og far. Alexander har et par venner, han spiller computer sammen med.
Julie er 13 år og går i 6. klasse. Hun bor sammen med sine forældre og storesøster Lotte. Hun har en god veninde, der hedder Signe.
Fælles for dem begge er, at de altid har fået lov at bestemme rigtig mange ting, selvom det ofte giver problemer.
Denne bog handler om det at bestemme, og om hvem der bestemmer, hvor meget, hvordan og hvorfor. Historierne i første del af bogen er rettet mod barnet. Barnet kan læse historierne selv eller sammen med en voksen, så historierne kan bruges som udgangspunkt for en snak om et svært emne.
Der er efter historierne oplæg til samtale med børnene om forskellen på at have, at tage og at fralægge sig ansvar. Spørgsmålene skal også hjælpe børnene til at forstå, hvordan en meget bestemmende og egenrådig adfærd påvirker forholdet mellem mennesker.
Illustreret af Claes Movin.
Solgt til udgivelse på norsk. Se mere på Gyldendal Norsk Forlags hjemmeside.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2014
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-919-2
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7185-630-9 (ePub)
- Antal sider
- 56
Om serien
Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.
Anmeldelser
Voksne i skole og SFO kan have glæde af materialet, og forældre kan finde positive måder at hjælpe deres barn på.
Mads Overmark, DBC lektørudtalelse
Det centrale i serien er dialogen i børnehøjde, herunder barnets egne erfaringer, oplevelser og opfattelse af sig selv og andre. Bøgerne er således gode til at tage fat på det, der er svært og skabe handlemuligheder og forandring.