
Kort & godt om SPISEFORSTYRRELSER
Mange har prøvet at være utilfreds med deres krop, ændre på kosten eller dyrke mere motion for at tabe sig. Men for nogle bliver forholdet til mad, vægt og spisning forstyrret eller ligefrem skadeligt, hvilket tærer på både krop, sind og omgivelser.
KORT & GODT OM SPISEFORSTYRRELSER giver viden om de forskellige former for spiseforstyrrelser, behandlingen, og hvordan man skelner den almindelige utilfredshed med krop, kost og motion fra det, der er tegn på en alvorlig lidelse. Man får viden om ernæringens vigtige rolle for at få det bedre, og hvordan man håndterer kulturens kropsidealer, f.eks. på sociale medier.
Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, behandlere og andre, der i deres arbejde er i kontakt med mennesker med spiseforstyrrelser. Den er også til pårørende og til dig, der har en spiseforstyrrelse.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2020
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-687-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-688-6 (ePub)
- Antal sider
- 120
Om Kort & godt-serien
Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.
Anmeldelser
Bog giver et let og overskueligt indblik i lidelsen spiseforstyrrelser. Den kan bruges som opslagsbog af fagpersoner og som indføring i emnet for både professionelle, der kommer i kontakt med personer med spiseforstyrrelser samt til pårørende og studerende. Den er således anvendelig i forskellige kontekster og med sin enkelhed og klarhed rettet til en bred målgruppe.
Psykologiinformation
Det var en fornøjelse at tage "Kort og godt om spiseforstyrrelser" i hånden og læse de 116 velskrevne sider. Bogen henvender sig til fagfolk, patienter og pårørende [...] Det er lykkedes i imponerende grad at få de væsentlige dele af spiseforstyrrelsernes karakteristika beskrevet i "Kort og godt om spiseforstyrrelser". Bogen kan varmt anbefales. Den medicinstuderende vil få en letlæst, men tilstrækkelig indføring i de tre vigtigste spiseforstyrrelser. Patienter og pårørende kan hurtigt orientere sig. Behandlere, som støder på spiseforstyrrelser, når patienter bliver henvist og behandlet for de komorbide lidelser, kan skaffe sig et overblik over spiseforstyrrelsen. For nye behandlere af spiseforstyrrelser bør bogen være det første, de anbefales at læse.