Pigekonflikter
Konflikter kan og skal ikke undgås, og børn oplever hele tiden følelser som afvisning, jalousi, ensomhed og vrede. Det er en helt naturlig del af barndommen og frem for alt, en vigtig social læring. Når konflikter løses på en god måde, er det positivt, fordi det får samvær og fælleskaber til at fungere og udvikle sig.
Bogen er inddelt i 8 temaer med tilhørende værktøjskasse:
1. Forskelle på piger og drenge
2. Udvikling af samværskompetencer
3. Bedsteveninder og venindeskaber
4. Pigegrupper og hierarkier
5. Kommunikation
6. Udfordringer i hverdagen
7. Ensomhed
8. Sociale medier
For at kunne støtte pigerne, når der er konflikter, må man forstå deres verden, de relationer, de indgår i, og de forskellige måder, de er sammen på. I bogen er der masser af inspiration til, hvordan vi som forældre og fagpersoner kan styrke pigers muligheder for at indgå i relationer og samspil og løse de uenigheder og konflikter, som altid vil være en del af pigers liv.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2016
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-272-7
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-273-4 (ePub)
- Antal sider
- 112
Bilag
Citat fra bogens forord
Hvis pigerne ikke kan begå sig i de sociale spil med andre piger, er der stor risiko for, at de udelukkes af gruppen. Eller de trækker sig selv tilbage. Og det er en farlig udvikling. Oplevelse af ensomhed lægger grunden for psykisk mistrivsel. Ud over behov for mad og drikke er behovet for at høre til det vigtigste. Derfor skal der sættes ind tidligt med støtte til at indgå i forhold til andre.
Anne Vibeke Fleischer
Anmeldelser
[...] et godt redskab for de voksne, som skal forstå og støtte pigerne i at udvikle sociale færdigheder og håndtere de konflikter, der naturligt opstår.
Iben Christiansen, cand.pæd.psych., P - Psykologernes fagmagasin
En grundig bog der har det hele med. Det er bare bogen man skal se at få købt og læst. Sådan!
Kai Pedersen, AKTbladet
En glimrende håndbog i pigerelationer, som både professionelle og forældre vil få god nytte af at læse. Såvel læsbarhed, komposition og layout gør bogen meget overskuelig.