Processer og procesledelse
Håndbog for konsulenter, vejledere, undervisere og ledere
Procesledelse består i at guide og facilitere processer. Bogens sigte er at udfolde, nuancere og konkretisere procesledelse ved at fokusere på mentale, relationelle og organisatoriske processer, som udgør den dynamiske del af professionel praksis, f.eks. ledelse, undervisning og konsulentbistand.
Bogen byder på en omfattende værktøjskasse i form af praktiske greb og teoretiske begreber, f.eks.:
- rammesætning
- indholds- og proceskontrakter
- mødeledelse
- samtalestyring
- håndtering af modstand og konflikter
- lavspændingsstrategier
Bogen kommer rundt om en mangfoldighed af procesformer, bl.a.:
- følelser
- kommunikation, samtale og dialog
- gruppedynamiske processer
- afklarings- og beslutningsprocesser
- lærings- og refleksionsprocesser
Processer og procesledelse tager udgangspunkt i en dialogisk tradition, hvor en procesleder kan invitere klientsystemer, kursister eller medarbejdere ind i et dialogisk rum, hvor de kan engagere sig i rationelle afklaringsprocesser. Denne arbejdsform står i kontrast til en psykodynamisk orientering, hvor proceslederen sørger for, at nogle af processerne foregår ”under stregen”, dér hvor irrationelle reaktioner kan udfolde sig. Der er tale om to professionelle strategier, som bogen sammenligner for at få øje på forskelle, ligheder og kombinationsmuligheder.
Benedicte Madsen formulerer også sin egen teori om omforståelse, omlæring og andre mentale omstruktureringer. Processer og procesledelse henvender sig til interne og eksterne konsulenter, supervisorer og coaches, vejledere og undervisere, ledere, projektledere og mødeledere. Også studerende og kursister kan læse med.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2016
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-330-4
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-331-1 (ePub)
- Antal sider
- 344
Relaterede varer
-
Kreativ procesledelse
Konkrete bud på at tænke og lede forandringsprocesser mere livgivende og opgavefokuseret.
440,00 kr. -
Anerkendende procesøvelser
Bogen indeholder opskrifter på, hvordan man designer en anerkendende proces. Udgives med spiralryg, så den kan bruges som arbejdsredskab helt inde i undervisningslokalet.
420,00 kr. -
Forandringsledelse uden forandringslede
Håndbog til ledere af virksomhedsoverdragelser, fusioner og andre organisatoriske forandringsprocesser.
380,00 kr. -
Befri samtalen
Grundbog i professionelle samtaler til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler.
300,00 kr. -
10 gode råd om innovationsledelse
Arbejdet med innovation består af både rationelle og fantasibårne processer og kræver derfor en særlig form for ledelse, som denne bog sætter fokus på:
200,00 kr. -
Strategisk relationel ledelse
Udvikling af organisationers strategiske forandringskapacitet kræver bedre ledelse med strategisk kompetente bidragydere
410,00 kr.