
Prøvematerialet Tidlige tegn – på faglige udfordringer er udviklet med det formål at afdække elevernes individuelle kognitive forudsætninger. På baggrund heraf kan der træffes kvalificerede beslutninger om, hvordan undervisningen bedst kan tilrettelægges for den enkelte elev.
Prøven henvender sig primært til testvejledere, læsevejledere og specialundervisningslærere.
Prøven kan anvendes fra midten af 1.klasse til 3.klasse og er primært rettet mod elever, der jævnligt er udfordret i den almene undervisning. Samlet set giver prøven et nøje indblik i karakteren af de udfordringer, eleven har, så undervisningen kan differentieres med udgangspunkt heri.
Elevernes individuelle kognitive forudsætninger kan testes med materialet Tidlige tegn – på faglige udfordringer, der indeholder Vejledning med dertil hørende klasseprøve og herudover Elevhæfte og Scorings- og registreringsark.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2021
- ISBN
- 978-87-7185-699-6
- Antal sider
- 48
fagligt oplæg
Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk