
Alle trænere, der har mod på at inddrage deres udøvere og selv har lyst til at udvikle sig, kan lære at coache. Coaching er ikke forbeholdt eliten.
Med udgangspunkt i systemteori og den anerkendende tilgang beskriver forfatterne, hvordan coaching kan tilpasses trænerrollen, samt hvornår træneren kan og ikke kan bruge coaching.
Træneren som coach fokuserer på coaching i fire “arenaer”:
- den enkelte idrætsudøver på banen
- den enkelte idrætsudøver uden for banen
- teamet på banen
- teamet uden for banen
Bogen gennemgår forskellige spørgsmålstyper i de fire arenaer og giver indsigt i, hvilke spørgsmål der virker hvornår. For hver model er der eksempler på konkrete spørgsmål og uddrag af dialoger mellem træner og udøver, som de kan udfolde sig i praksis.
Træneren som coach er udgivet i samarbejde med TEAM DANMARK og DANMARKS IDRÆTS-FORBUND.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2009
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-634-4
- Antal sider
- 187
Anmeldelser
"Vi har savnet en god bog om coaching henvendt til trænere; en bog som trænerne kan forstå og bruge, og som samtidig bygger på et solidt fagligt grundlag. Så vi er glade for at denne bog er kommet".
Christian Steffensen - konsulent i Dansk Sejlsportsunion
"Træneren som coach er en fantastisk kilde til inspiration for min daglige trænergerning. Den er god og præcis og indeholder konkrete modeller for, hvordan du som træner kan coache systematisk og effektivt".