Hvad er høj begavelse og intelligens?

Nogle mennesker er høje, andre er lave. De fleste er gennemsnitlige, og så er der dem, der er meget høje eller meget lave. Sådan er det også med intelligens og begavelse. Langt de fleste er gennemsnitligt begavet og har en IQ (intelligenskvotient) på 100. Området for normal begavelse er fra en IQ på 85-115.

En person er højtbegavet, hvis man har en IQ på 130 eller derover. Det er der kun ca. 2% af befolkningen, der har. Dvs. at der er et højtbegavet barn i hver anden skoleklasse.

En person, der har en IQ på over 120, har det, man kalder særlige forudsætninger. Det er der ca. 10% af befolkningen, der har. Dvs. at der er 2-3 børn med særlige forudsætninger i hver klasse i skolen.

Er dit barn højtbegavet?

Den sikre måde at finde ud af, om ens barn er højtbegavet, er at få lavet en intelligenstest hos en autoriseret psykolog. Det er en omfattende test, som giver et sikkert resultat. IQ-test på internettet giver ikke et sikkert resultat, men man kan tage sådan en test for at få et praj om, hvorvidt man selv – eller ens barn – måske er højtbegavet.

Fra skoleåret 2024-25 er folkeskolerne forpligtet til at opspore højtbegavede børn og børn med særlige forudsætninger. Dvs. alle de børn i skolen, som har en IQ, der er over 120.

Høj begavelse er en gave og en udfordring

Verden ville være et fattigere sted, uden de højtbegavede mennesker og deres nyskabende ideer og tanker om verden. At være højtbegavet er både en livslang gave og giver også nogle forskellige udfordringer, særligt for børn og unge. Mange oplever følelsen af at være lidt anderledes end de fleste og det kan nogle gange være svært ved at finde venner, der forstår en fuldt ud.

Mange højtbegavede børn bliver overset. Omverdenen har tit en opfattelse af højtbegavede børn som ’Kloge-Åge’, der sidder på første række i klassen og har svar på alt. Det er langt fra hele sandheden. Højtbegavede er lige så forskellige som alle andre – og mange putter sig, underpræsterer og bliver overset, fordi de ikke passer på omgivelsernes lidt simple billede af, hvad høj begavelse er. Nogle risikerer simpelthen at give op, fordi de aldrig er blevet set, som dem de i virkeligheden er. Højtbegavede piger bliver oftere overset end drengene.

Det kræver opmærksomme og nysgerrige voksne at opdage og møde højtbegavede børn på den rigtige måde. De højtbegavede tænker anderledes end de fleste andre – og har ofte mange tankespor og tankeniveauer i gang på samme tid.

Et eksempel: For den højtbegavede er en farve ikke bare en farve. Den er et signal, et lysforhold, et sanseindtryk, en bestemt bølgelængde eller spektrum, en sproglig metafor og egenskab ved et utal af genstande og ting, der hver især har bestemte egenskaber, som kan være knyttet til farven. Alle disse aspekter tænker den højtbegavede på én gang – samtidig. Derfor er det måske ikke lige til svare på, hvad RØD er, når man bliver spurgt. Det er en af grundene til, at højtbegavede børn ofte bliver misforstået i skolen.

Ud over innovativ og kompleks tænkning er der er en række ting, der er vigtige at være opmærksom på – og lære mere om – hvis man har med højtbegavede børn at gøre. Særligt kan deres kvikke hoved være langt foran følelserne, hvilket i perioder kan give en indre disharmoni og stress i barnet.

Temaer som: trivsel, perfektionisme, retfærdighedssans, asynkron udvikling, empati, overspænding, bekymringer som ikke passer til barnets alder, potentialedvale, stress, præstationspres, eksistentiel ensomhed, jævnbyrdige sociale relationer, passende faglig udvikling.

Højtbegavede børn og unge i skolen

Børn med høj begavede og børn med særlige forudsætninger er præget af en ubesværet nysgerrighed, der ikke kender nogen grænser, og de søger altid viden og forståelse. De keder sig utrolig nemt. Det stiller særlige krav til skolen.

Men et højtbegavet barn eller et barn med særlige forudsætninger risikerer at miste modet og mistrives i skolen, hvis de ikke får de rigtige udfordringer. Der skal brændsel på bålet til den sultne hjerne. Ellers kører de i tomgang risikerer at brænde ud.

Gentagelser og træningsopgaver er ofte ligegyldige for det højtbegavede barn, der har forstået grundprincipperne fra starten. En dræber for det højtbegavede barn i skolen er de såkaldte MADS-opgaver: Mere Af Det Samme.

Der skal udsyn, fri tænkning, research og ny viden og læring til, for at det højtbegavede barn trives og udvikler sig i skolen – både fagligt og socialt.

Udfordringerne skal være opgaver, som får eleverne til at vurdere et felt, komme med nye løsninger på problemer og forholde sig sagligt og kritisk til et emne. Opgaverne skal også gerne have et element af kreativ udvikling, for højtbegavede børn og unge trives især med opgaver, hvor de skal skabe noget nyt.